Derfor tabte Skattestyrelsen milliardsagen til Sanjay Shah
Selvom storsvindleren Sanjay Shah er blevet idømt 12 års fængsel og har erkendt, at han ikke ejede en eneste dansk aktie, mener en britisk domstol ikke, han skal erstatte Skattestyrelsens milliardtab
04. okt. 2025 KL. 09.57
For at vinde en erstatningssag som den, Skattestyrelsen siden 2018 har ført mod Sanjay Shah og 20 af hans forretningspartnere og deres mange selskaber i London, skulle Skattestyrelsen have bevist en lang kæde af forskellige påstande. Overordnet set har Skattestyrelsen under hele forløbet og i erstatningssagen påstået, at alle de sagsøgte har deltaget i svindelen mod Danmark og derfor er ansvarlige for at erstatte de over 12 mia. kr., der forsvandt fra 2012-2015.