SAS' afgående danske vicekoncernchef, Lars Sandahl Sørensen, der er på vej til at tiltræde som ny direktør for Dansk Industri, siger, at der internt i det skandinaviske luftfartsselskab er en mærkbar undren over, at gruppen af 1409 piloter ville kaste deres egen arbejdsplads ud i en kostbar konflikt.
De syv dages strejke i slutningen af april og starten af maj kommer til at koste SAS 453 mio. danske kroner, viser det netop opgjorte kvartalsregnskab.
Hermed lander SAS' nettoresultat for første halvår samlet på lidt under en milliard danske kroner. Og selv om første halvår traditionelt er den svage periode med færrest rejsende, så erkender SAS i kvartalsmeddelelsen, at det bliver meget svært at indhente tabene i løbet af andet halvår og nedjusterer derfor forventningerne fra et positivt resultat til et udsagn om, at det vil være udfordrende at nå sorte tal for helåret.
“Et svært spørgsmål”
Stillet overfor spørgsmålet om, hvordan stemningen er internt i SAS efter pilotstrejken, tænker Lars Sandahl et stykke tid over svaret:
“Det er et svært spørgsmål. Vi har set et fantastisk sammenhold blandt mange medarbejdergrupper, der virkeligt har rykket sammen og gjort en ekstraordinær indsats for at hjælpe vores kunder under strejken. Nu, hvor vi er tilbage til en normal hverdag, er der nok stadig nogle sår, der skal heles – og en vis forundring over, at det var nødvendigt med en pilotkonflikt, der har så negative, økonomiske virkninger for virksomheden. Nu er vi nødt til at stå sammen og arbejde for at genvinde tilliden – både internt og overfor kunderne,” siger Lars Sandahl.
Ikke tabt modet
SAS har trods megen modvind ikke tabt hverken modet eller sutten endnu.
Ud over, at konflikten viste stort sammenhold blandt de ikke-strejkende personalegrupper om at hjælpe de 370.000 aflysningsramte passagerer, så peger Lars Sandahl Sørensen også på, at SAS generelt oplever høj kundetilfredshed, gode priser på sine rejser og en fastholdelse af markedsandel – det endda i en situation, hvor luftfartsselskaber i hele Europa klager over afmatning og hård konkurrence.
På det vigtige svenske marked for indenrigsflyvning har SAS dog udfordringer. Her falder efterspørgselen. Årsagerne er ikke krystalklare, men Lars Sandahl antager, at det kan være en følgevirkning af den svage, svenske valuta, der gør det dyrere for svenskerne at rejse – og som generel har skabt en afmatning i både det generelle svenske forbrug og rejseforbruget.
Skal spare 900 mio. svenske kroner
Løsningen på de mange udfordringer for SAS er fortsat fokus på besparelser i det flerårige program kaldet Shape. Her er målet i indeværende regnskabsår at spare 900 mio. svenske kroner – hvilket skal ske ved en kombination af højere produktivitet, bedre udnyttelse af personaletimer, digitalisering og fokuserede investeringer i nye og mere effektive fly og efterspurgte ruter.
“Samlet set er resultatet utilfredsstillende, men der er også en række positive, underliggende tendenser,” konkluderer SAS' afgående vicekoncerndirektør.
De syv dages strejke i slutningen af april og starten af maj kommer til at koste SAS 453 mio. danske kroner, viser det netop opgjorte kvartalsregnskab.
Hermed lander SAS' nettoresultat for første halvår samlet på lidt under en milliard danske kroner. Og selv om første halvår traditionelt er den svage periode med færrest rejsende, så erkender SAS i kvartalsmeddelelsen, at det bliver meget svært at indhente tabene i løbet af andet halvår og nedjusterer derfor forventningerne fra et positivt resultat til et udsagn om, at det vil være udfordrende at nå sorte tal for helåret.
“Et svært spørgsmål”
Stillet overfor spørgsmålet om, hvordan stemningen er internt i SAS efter pilotstrejken, tænker Lars Sandahl et stykke tid over svaret:
“Det er et svært spørgsmål. Vi har set et fantastisk sammenhold blandt mange medarbejdergrupper, der virkeligt har rykket sammen og gjort en ekstraordinær indsats for at hjælpe vores kunder under strejken. Nu, hvor vi er tilbage til en normal hverdag, er der nok stadig nogle sår, der skal heles – og en vis forundring over, at det var nødvendigt med en pilotkonflikt, der har så negative, økonomiske virkninger for virksomheden. Nu er vi nødt til at stå sammen og arbejde for at genvinde tilliden – både internt og overfor kunderne,” siger Lars Sandahl.
Ikke tabt modet
SAS har trods megen modvind ikke tabt hverken modet eller sutten endnu.
Ud over, at konflikten viste stort sammenhold blandt de ikke-strejkende personalegrupper om at hjælpe de 370.000 aflysningsramte passagerer, så peger Lars Sandahl Sørensen også på, at SAS generelt oplever høj kundetilfredshed, gode priser på sine rejser og en fastholdelse af markedsandel – det endda i en situation, hvor luftfartsselskaber i hele Europa klager over afmatning og hård konkurrence.
På det vigtige svenske marked for indenrigsflyvning har SAS dog udfordringer. Her falder efterspørgselen. Årsagerne er ikke krystalklare, men Lars Sandahl antager, at det kan være en følgevirkning af den svage, svenske valuta, der gør det dyrere for svenskerne at rejse – og som generel har skabt en afmatning i både det generelle svenske forbrug og rejseforbruget.
Skal spare 900 mio. svenske kroner
Løsningen på de mange udfordringer for SAS er fortsat fokus på besparelser i det flerårige program kaldet Shape. Her er målet i indeværende regnskabsår at spare 900 mio. svenske kroner – hvilket skal ske ved en kombination af højere produktivitet, bedre udnyttelse af personaletimer, digitalisering og fokuserede investeringer i nye og mere effektive fly og efterspurgte ruter.
“Samlet set er resultatet utilfredsstillende, men der er også en række positive, underliggende tendenser,” konkluderer SAS' afgående vicekoncerndirektør.
