Den danske pelsdyrbranche blev 92 år gammel.
Den første farm blev startet i 1928, og efter regeringens beslutning om at aflive alle danske mink er det nu et spørgsmål om dage, inden den sidste mink er væk, og over 1000 farme står tomme.
Så dét, som hverken jævnlige økonomiske kriser med lave skindpriser og blodrøde bundlinjer, omfattende udbrud af den frygtede pelsdyrsygdom plasmacytose eller determinerede dyreaktivisters natlige indbrud på danske farme og kampagner mod at bruge pels i modeindustrien, kunne klare, ordnes nu på kort tid af en coronavirus:
Livet tages af den danske pelsdyrbranche.
Så som noget ganske usædvanligt udraderes et helt erhverv med ét slag. Og det er vist ikke set før i den ellers lange Danmarkshistorie.
Intet varer evigt, og produktionen af flinteøkser, bronzesværd, brændefyr til automobiler og analoge spolebåndoptagere er da også forsvundet. Men det er sket som følge af en fremadskridende historisk udvikling og ikke på én gang, hvor alle virksomheder i en branche tømmes og stopper i løbet af få dage eller uger.
“Det er helt uforståeligt og helt ubegribeligt. Vi har globalt været så suveræne, og nu er det slut,” konstaterer en af den danske pelsdyrbranches absolutte veteraner, 74-årige Knud J. Vest, Vigen Mink, der ligger tæt på Jyllinge ved Roskilde Fjord, da han bliver bedt om at sætte ord på udviklingen i den sektor, han har været en del af i over halvdelen af den tid, der overhovedet har været pelsdyrproduktion i Danmark.
Han startede som minkfarmer i sommeren 1964 og har siddet 28 år i bestyrelsen for pelsauktionshuset Kopenhagen Fur og næsten lige så længe hos de europæiske pelsdyravleres organisation. Og så har Knud Vest i øvrigt haft en alenlang række af andre tillidsposter i dansk og europæisk landbrug, lige fra Roskildeegnens Landboforening til Danske Andelsselskaber og Landbrugsraadet (forgængeren for Landbrug & Fødevarer.)
“Nu klapper pelsdyravlerne i Rusland, Hviderusland, Ukraine osv. i deres små hænder. Lige om lidt er de fri for den storebror, der havde de bedste dyr, de bedste avlere og fik de bedste priser for deres skind. Det kan da være, at enkelte om fem eller seks år igen vil prøve med mink i Danmark. Men alt det, der herhjemme er bygget op af viden om avl og foder samt virksomheder omkring minkfarmene, bliver jo slået til pindebrænde nu, når alle dyr nu aflives,” fastslår Knud Vest.
Denne grå fredag morgen kl. 8 er han lige kommet ind til skrivebordet efter at have været ude på farmen, hvor arbejdet med at slå de over 20.000 mink, Knud Vest ejer sammen med papsønnen Kim, ned er i fuld gang i disse dage.
Knud Vest købte sine første mink, 60 hunner – tæver – og 20 hanner, sammen med sin far og en kammerat i den periode, 1960'erne, da produktion af pelsdyr i Danmark begyndte at tage fart.
Den danske pelsdyrbranche startede med en rævefarm i 1928, og minkene fulgte hurtigt efter, da prisfald på bøndernes hovedprodukter, svin og kvæg, efter børskrakket i 1929 og den efterfølgende recession, skabte behov for nye produktionsgrene i landbruget. Pelsdyravlerforeningen blev etableret allerede i 1930, men i årene efter Anden Verdenskrig var den samlede danske produktion endnu ikke kommet over 100.000 skind.
Men det danske klima med milde vintre og ikke alt for varme somre er velegnet til pelsdyravl, så derefter begyndte det at tage fart.
mia. kr. solgte Kopenhagen Fur skind for i 2013
I 1960'erne var der ifølge Danske Minkavlere en overgang over 6000 danske farme – flest i Jylland, hvor bl.a. forholdsvis nem adgang til næringsrige biprodukter fra fiskeindustrien gav et godt foder, som medvirkede til, at dyrene fik skind af høj kvalitet. Stort fokus på friskproduceret foderet er en af årsagerne til de danske avleres forspring i forhold til eksempelvis Kina, hvor minkene får husholdningsaffald og meget andet.
Undervejs – især når der var lavkonjunktur – faldt minkfarmere fra, men som i andre erhverv blev enhederne i den danske minkbranche større og større for hvert år, der gik.
Så i 1990 rundede produktionen for første gang 10 mio. skind. Det hele toppede omkring 2013-14, da der i Danmark blev lavet 18 mio. skind om året og over 80 mio. stk. globalt.
Avlerne havde gyldne tider, og Kopenhagen Furs salg af skind fra danske og udenlandske avlere, som også ville sælge via auktionshuset i Glostrup, udgjorde en overgang en tredjedel af den samlede danske vareeksport til Kina eller omkring 13 mia. kr.
Men i en markedsøkonomi springer nye jo til og øger udbuddet, både i ind- og udland, hvis der er penge at tjene. Så siden 2013-14 er det i et stærkt overforsynet globalt marked stort set gået nedad med skindpriserne. Også i Danmark, selv om danske skind typisk hjembringer 30 pct. bedre priser på grund af deres bedre kvalitet som følge af klima, dygtige avlere og hele branchens setup med udveksling af viden, fællesvirksomheder og stor opbakning om fælles tiltag i Kopenhagen Fur/Danske Minkavler.
Erfarne Knud Vest beroligede i fjor i Landbrugsavisen sine yngre kolleger. Det går op og ned i minkbranchen, så hold ud, var hans besked. Turen ned fra toppen i 2013-14 var den tredje krise i hans tid som minkavler. De to første – omkring 1970 og fra 1989 og frem – havde varet seks år. Og det ville den tredje også, forudså han.
“Det er helt uforståeligt og helt ubegribeligt. Vi har globalt været så suveræne, og nu er det slut
Knud Vest minkavler siden 1964
“Det kom til at passe. Men jo absolut ikke på den måde, jeg havde regnet med. Her i 2020, da der ellers var ved så småt at være positive signaler fra markederne, løb vi ind i en coronapandemi. Den ramte efterspørgslen, og vi kunne ikke holde auktioner. Og nu skal alt så aflives herhjemme,” siger Knud Vest.
Han og en del af de danske minkavlere kan midt i alle frustrationerne over, at deres virksomheder lukkes og deres livssituation kastes rundt, i det mindste glæde sig over, at når den danske minkproduktion, som jo er verdens største, næste år vil være 0, får det priserne til at stige.
Selv om alle danske mink skal aflives, så kan Vigen Mink og alle andre farme, der ikke er smittede eller ligger i zonerne omkring de smittede besætninger, sende deres skind til Kopenhagen Fur, som sætter dem under hammeren næste år.
Knud Vest husker sig selv på, at selv efter gråvejrsdage står solen altid op igen, men dét, at de 92 år med pelsdyravl i Danmark sluttes med prisstigninger for nogle, fjerner slet ikke frustrationerne og den nagende mistanke om, at regeringen har overreageret.
“Det er kørt helt af sporet,” fastslår han – og undlader at sige, at hele den danske minkbranche er kørt i graven.
Professor emeritus, Dr. Phil. Per Boje, Historisk Institut ved Syddansk Universitet, kan ikke lige på stående fod finde på andre brancher, hvor alle virksomheder på én gang udelukkes fra at udøve deres aktivitet.
“Men det er jo før set, at myndighederne af sundhedsmæssige hensyn er grebet ind og gennemført også meget drastiske tiltag,” fastslår han.
Per Boje peger på, at der i England blev slået masser af køer ned, da kogalskaben huserede, hvilket fjernede grundlaget for mange virksomheder. Og i 1870'erne og '80'erne blev transport af levende dyr over grænserne bl.a. Tyskland og England forbudt. Som oftest står der i historiebøgerne, at importforbuddene kom af protektionistiske årsager, men der også i høj grad veterinære hensyn.
“Det ramte alle danske kvæghandlere, der ikke længere kunne tage deres kreaturer til Tyskland for at sælge dem dér. Det er ikke lige dét, der sker for den danske minkbranche, men det er en parallel til det,” siger erhvervshistorikeren.
