Revisionshuset Deloitte & Touche i Singapore er blevet sagsøgt med krav om betaling af en erstatning på 103 mio. dollar svarende til 700 mio. kr. på grund af arbejdet med at blåstemple regnskaberne for OW Bunkers datterselskab i Singapore, Dynamic Oil Systems.
JOCH
Det viser dokumenter fra retten i Singapore, som Børsen er bekendt med indholdet af.
Deloitte i Singapore har ikke besvaret Børsens anmodning om en kommentar til erstatningssagen.
Det samme gælder Bob Yap Cheng Ghee fra KPMG i Singapore, der efter OW Bunkers kollaps i 2014 blev udpeget som likvidator for OW Bunkers datterselskab Dynamic Oil Trading i Singapore.
Det var en løbsk kredit til problemkunden Tankoil i Singapore, der ikke kunne betale, som sammen med en fejlslagen spekulation i olieprisudviklingen sendte OW Bunker i graven i november 2014 kun otte måneder efter, selskabet var blevet børsnoteret.
år er fristen for at sagsøge i Singapore
Af det reviderede regnskab for Dynamic Oil Systems, som Deloitte i Singapore underskrev 31. marts 2014, fremgik det ikke, at der var et gigantisk forfaldent tilgodehavende hos problemkunden Tankoil.
Når søgsmålet kommer nu, skyldes det, at tidsfristen for anlæggelse af søgsmål i Singapore er seks år fra den påståede ansvarspådragende handling. Dermed skulle sagerne mod Deloitte anlægges inden onsdag i denne uge.
Hvis sagen i Singapore ender med at kaste penge af sig til OW Bunkers lokale datterselskab, vil de blive uddelt til kreditorerne, der i langt overvejende grad er OW Bunkers danske datterselskaber, som er under konkurs.
For at undgå forældelse er Deloitte i Singapore i disse dage desuden blevet stævnet af den tidligere OW Bunker ejer, kapitalfonden Altor samt af de tidligere ledelsesmedlemmer i oliehandelsselskabet, erfarer Børsen. I de sager er der endnu ikke sat beløb på erstatningskravet.