USA's økonomi balancerer på kanten af en økonomisk afgrund. Det sætter også de danske virksomheders indtjening på spil.
I denne uge forhandler de amerikanske politikere intensivt. Målet er at undgå den såkaldte finansielle afgrund, eller "fiscal cliff", som kan medføre, hvis ikke kaos, så i hvert fald massiv uro på de finansielle markeder.
Finanspolitiske stimuli på ca. 5 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt - svarende til næsten 5000 mia. kr. - er på spil.
"Rammer USA den finanspolitiske mur, får det store konsekvenser for både privatforbruget og det offentlige forbrug, og derfor også for virksomhedernes muligheder for salg og indtjening i 2013," forklarer Michael D. Jørgensen, der er aktiestrateg i Nykredit Markets.
Worst case
Han har set nærmere på, hvad det i værste tilfælde vil medføre, hvis ikke de amerikanske økonomer kommer frem til et kompromis og USA's økonomi rammer den finanspolitiske mur.
Det vil først og fremmest betyde, at verdens største økonomi ender i recession i 2013, hvilket igen vil svække hele verdensøkonomien. Dollaren vil desuden falde op til 10 pct. over for euroen, og olieprisen vil falde kraftigt med op mod 20-25 pct.
"Et sådan "worst case"-scenarie vil være gift for aktiemarkedet og vil føre til ganske store kursfald," forklarer Michael D. Jørgensen.
Samtidig kan det koste dyrt for flere af Danmarks største virksomheder.
Overordnet kan man dele virksomhederne op i de, der bliver ramt lidt – mellem 0 og 10 pct. på indtjeningen pr. aktie. Dem der bliver ramt lidt mere - mellem 10 og 20 pct. – og så dem, der bliver ramt meget - helt op til omkring 30 pct. på indtjeningen.
De slipper billigst
Ikke overraskende er det de stabile aktier, der er mindre afhængige af udsving i konjunkturerne, som generelt slipper billigst.
I gruppen af stabile virksomheder findes Chr. Hansen, Coloplast, Novozymes og Novo Nordisk. De rammes primært af en svækkelse i dollar overfor euro og kroner.
"Deres omsætning er forholdsvis robust overfor ændringer i både privatforbruget og det offentlige forbrug, om end stramninger i eksempelvis sundhedsreformerne kan få en negativ effekt," fortæller Michael D. Jørgensen.
Også bankerne hører til i denne gruppe, da de har ingen eller lav eksponering mod USA.
"USA i recession vil sandsynligvis betyde,at de ekstremt lave renteniveauer fastholdes, hvilket fortsat
vil hjælpe svagere kunder til at kunne servicere deres gæld og på den måde dæmpe nedskrivningerne," mener aktiestrategen.
Lidt overraskende, lander FLSmidth, der eller er et konjunkturafhængigt selskab, også i denne gruppe. Det skyldes selskabets gode ordrebeholdning, der gør at den negative effekt bliver udskudt til senere, forklarer Michael D. Jørgensen.
De rammes lidt hårdere
I mellem-kategorien findes selskaber som DSV, GN Store Nord og Carlsberg. Sidstnævnte, der egentlig ikke er tilstede på det amerikanske marked, bliver ramt indirekte.
Carlsberg er nemlig meget eksponeret mod det russiske ølmarked, hvor økonomien er følsom overfor fald i olieprisen.
"Carlsberg har nogle af deres bedste marginaler på det russiske marked, hvorfor svagere salg her vil ramme indtjeningen forholdsvis hårdt," forklarer Michael D. Jørgensen.
De betaler højeste pris
I gruppen, der rammes med op mod 20 pct. og mere på indtjeningen, såfremt det værste scenarie folder sig ud, findes virksomheder som NKT og Pandora, der kan rammes dels på salget og på en svækket dollar.
Den allertungeste pris betaler blandt andet de danske rederier.
A.P. Møller-Mærsk, der rammes af et gedigent fald i verdenshandlen, som vil betyde, at færre mængder, skal tranporteres af containerrederiet Maersk Line.
"Yderligere fald i volumen her kunne føre til en ny indtjeningsødelæggende priskrig med kraftige
fald i fragtraterne til følge, og Maersk Line ville derfor levere endnu et stort underskud," konstaterer Michael D. Jørgensen.
Også Mærsks olieforretning, Maersk Oil, vil blive ramt af den faldende oliepris, og divisionens overskud vil falde mærkbart, forklarer han.
Tørlastrederiet Norden vil ligeledes blive ramt ganske hårdt og "sandsynligvis ende 2013 med et solidt underskud hvis USA går i recession," mener Michael D. Jørgensen, der også peger på Vestas, som en af de store tabere, hvis det amerikanske marked går i baglås.
Kompromis eller kaos
Aktiestrategen fastslår, at det er i et worst case-scenarie, at det ovenstående vil udspille sig.
"Men det mest sandsynlige på nuværende tidspunkt er nok, at de kompromisser, der kan indgås blot er tilstrækkelige til at udskyde problemerne til senere," mener Michael D. Jørgensen.
Den Internationale Valutafond regner med en vækst i amerikansk økonomi på 2,1 pct. i 2013.
Også i Sydbank forventer aktieanalysechef Bjørn Schwarz, at det lykkes politikerne på den anden side af Atlanten, at nå til enighed.
"Dermed undgås det værst tænkelige, men et afgørende svar på gældsproblemerne sparkes bare længere ned ad gaden og problemerne vil dukke op igen senere," forklarer han.
Store konsekvenser
Fiscal cliff er et sammensurium af problemer. som politikerne skal have styr på.
Alle midlertidige skattelettelser - både dem fra 2001, 2003 og dem indført af præsident Obama - udløber med udgangen af 2012. Det samme gælder den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden. Til gengæld træder en række automatiske budgetnedskæringer over hele det føderale budget i kraft 1. januar 2013.
Dernæst skal de amerikanske politikere forholde sig til, at statsgælden snart rammer gældsloftet, der er på 16.394 mia. dollar. Gælden var i oktober steget til 16.261 mia. dollar.
"De kommende måneder bliver særdeles interessante og investorerne skal indstille sig på solide kursudsving. Jo længere tid, der går uden handling fra de amerikanske politikere desto større uro
må forventes på de finansielle markeder, herunder aktiemarkederne," lyder det fra Michael D. Jørgensen.
Forhandlinger i gang
Forhandlingerne kan nemt løbe ind i problemer. I denne uge, er der for eksempel relativt kort tid at forhandle, fordi det er Thankgiving torsdag og såkaldt Black Friday fredag.
"Mange iagttagere har peget på, at det bliver svært at få en ny fuldstændig aftale om undgåelse af afgrunden på plads, og resultatet meget vel kan være en midlertidig udskydelse ind i det nye år," mener man i Handelsbanken.
I denne uge forhandler de amerikanske politikere intensivt. Målet er at undgå den såkaldte finansielle afgrund, eller "fiscal cliff", som kan medføre, hvis ikke kaos, så i hvert fald massiv uro på de finansielle markeder.
Finanspolitiske stimuli på ca. 5 pct. af det amerikanske bruttonationalprodukt - svarende til næsten 5000 mia. kr. - er på spil.
"Rammer USA den finanspolitiske mur, får det store konsekvenser for både privatforbruget og det offentlige forbrug, og derfor også for virksomhedernes muligheder for salg og indtjening i 2013," forklarer Michael D. Jørgensen, der er aktiestrateg i Nykredit Markets.
Worst case
Han har set nærmere på, hvad det i værste tilfælde vil medføre, hvis ikke de amerikanske økonomer kommer frem til et kompromis og USA's økonomi rammer den finanspolitiske mur.
Det vil først og fremmest betyde, at verdens største økonomi ender i recession i 2013, hvilket igen vil svække hele verdensøkonomien. Dollaren vil desuden falde op til 10 pct. over for euroen, og olieprisen vil falde kraftigt med op mod 20-25 pct.
"Et sådan "worst case"-scenarie vil være gift for aktiemarkedet og vil føre til ganske store kursfald," forklarer Michael D. Jørgensen.
Samtidig kan det koste dyrt for flere af Danmarks største virksomheder.
Overordnet kan man dele virksomhederne op i de, der bliver ramt lidt – mellem 0 og 10 pct. på indtjeningen pr. aktie. Dem der bliver ramt lidt mere - mellem 10 og 20 pct. – og så dem, der bliver ramt meget - helt op til omkring 30 pct. på indtjeningen.
De slipper billigst
Ikke overraskende er det de stabile aktier, der er mindre afhængige af udsving i konjunkturerne, som generelt slipper billigst.
I gruppen af stabile virksomheder findes Chr. Hansen, Coloplast, Novozymes og Novo Nordisk. De rammes primært af en svækkelse i dollar overfor euro og kroner.
"Deres omsætning er forholdsvis robust overfor ændringer i både privatforbruget og det offentlige forbrug, om end stramninger i eksempelvis sundhedsreformerne kan få en negativ effekt," fortæller Michael D. Jørgensen.
Også bankerne hører til i denne gruppe, da de har ingen eller lav eksponering mod USA.
"USA i recession vil sandsynligvis betyde,at de ekstremt lave renteniveauer fastholdes, hvilket fortsat
vil hjælpe svagere kunder til at kunne servicere deres gæld og på den måde dæmpe nedskrivningerne," mener aktiestrategen.
Lidt overraskende, lander FLSmidth, der eller er et konjunkturafhængigt selskab, også i denne gruppe. Det skyldes selskabets gode ordrebeholdning, der gør at den negative effekt bliver udskudt til senere, forklarer Michael D. Jørgensen.
De rammes lidt hårdere
I mellem-kategorien findes selskaber som DSV, GN Store Nord og Carlsberg. Sidstnævnte, der egentlig ikke er tilstede på det amerikanske marked, bliver ramt indirekte.
Carlsberg er nemlig meget eksponeret mod det russiske ølmarked, hvor økonomien er følsom overfor fald i olieprisen.
"Carlsberg har nogle af deres bedste marginaler på det russiske marked, hvorfor svagere salg her vil ramme indtjeningen forholdsvis hårdt," forklarer Michael D. Jørgensen.
De betaler højeste pris
I gruppen, der rammes med op mod 20 pct. og mere på indtjeningen, såfremt det værste scenarie folder sig ud, findes virksomheder som NKT og Pandora, der kan rammes dels på salget og på en svækket dollar.
Den allertungeste pris betaler blandt andet de danske rederier.
A.P. Møller-Mærsk, der rammes af et gedigent fald i verdenshandlen, som vil betyde, at færre mængder, skal tranporteres af containerrederiet Maersk Line.
"Yderligere fald i volumen her kunne føre til en ny indtjeningsødelæggende priskrig med kraftige
fald i fragtraterne til følge, og Maersk Line ville derfor levere endnu et stort underskud," konstaterer Michael D. Jørgensen.
Også Mærsks olieforretning, Maersk Oil, vil blive ramt af den faldende oliepris, og divisionens overskud vil falde mærkbart, forklarer han.
Tørlastrederiet Norden vil ligeledes blive ramt ganske hårdt og "sandsynligvis ende 2013 med et solidt underskud hvis USA går i recession," mener Michael D. Jørgensen, der også peger på Vestas, som en af de store tabere, hvis det amerikanske marked går i baglås.
Kompromis eller kaos
Aktiestrategen fastslår, at det er i et worst case-scenarie, at det ovenstående vil udspille sig.
"Men det mest sandsynlige på nuværende tidspunkt er nok, at de kompromisser, der kan indgås blot er tilstrækkelige til at udskyde problemerne til senere," mener Michael D. Jørgensen.
Den Internationale Valutafond regner med en vækst i amerikansk økonomi på 2,1 pct. i 2013.
Også i Sydbank forventer aktieanalysechef Bjørn Schwarz, at det lykkes politikerne på den anden side af Atlanten, at nå til enighed.
"Dermed undgås det værst tænkelige, men et afgørende svar på gældsproblemerne sparkes bare længere ned ad gaden og problemerne vil dukke op igen senere," forklarer han.
Store konsekvenser
Fiscal cliff er et sammensurium af problemer. som politikerne skal have styr på.
Alle midlertidige skattelettelser - både dem fra 2001, 2003 og dem indført af præsident Obama - udløber med udgangen af 2012. Det samme gælder den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden. Til gengæld træder en række automatiske budgetnedskæringer over hele det føderale budget i kraft 1. januar 2013.
Dernæst skal de amerikanske politikere forholde sig til, at statsgælden snart rammer gældsloftet, der er på 16.394 mia. dollar. Gælden var i oktober steget til 16.261 mia. dollar.
"De kommende måneder bliver særdeles interessante og investorerne skal indstille sig på solide kursudsving. Jo længere tid, der går uden handling fra de amerikanske politikere desto større uro
må forventes på de finansielle markeder, herunder aktiemarkederne," lyder det fra Michael D. Jørgensen.
Forhandlinger i gang
Forhandlingerne kan nemt løbe ind i problemer. I denne uge, er der for eksempel relativt kort tid at forhandle, fordi det er Thankgiving torsdag og såkaldt Black Friday fredag.
"Mange iagttagere har peget på, at det bliver svært at få en ny fuldstændig aftale om undgåelse af afgrunden på plads, og resultatet meget vel kan være en midlertidig udskydelse ind i det nye år," mener man i Handelsbanken.
