Hvis der er et menneske, danskerne stoler på, når det kommer til deres penge, så er det Kåre Schultz.
Alene igennem investeringsplatformen Nordnet har danskerne sammenlagt købt aktier for 406 mio. kr. i Teva og Kåre Schultz. Tilbage i august 2017 lå beløbet på ca. 18 mio. kr.
Resultaterne taler for sig selv, når det kommer til Tevas nye topchef, Kåre Schultz, vurderer Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet. Danskerne har set ham skabe flotte resultater i både Lundbeck, Novo Nordisk, Lego og Royal Unibrew.
"De køber ind i Kåre Schultz"
Det var efter Kåre Schultz' jobskifte blev annonceret i august sidste år, at danskernes købelyst i det israelske selskab Teva røg i vejret. Han tiltrådte stillingen i november 2017.
"De køber ikke ind i Teva, fordi de synes, israelere er flinke eller tror på selskabet. De køber ind i Kåre Schultz," siger Per Hansen og fortsætter:
"Det gør de, fordi de har set, hvad han gjorde i Lundbeck, og hvad han gjorde som bestyrelsesformand i Royal Unibrew. Han har været med til at få Lego til at køre den rigtige vej, og i Novo Nordisk havde han en aktie i, at virksomheden gjorde det rigtig godt," siger han.
Aktien skal tredobles
Teva-aktien åbner i en kurs på 19,2 dollar på fondsbørsen i USA, hvilket er en stigning på over tre pct.
Per Hansen forventer, at beløbet af danske kroner i Teva vil stige i løbet af de næste måneder.
Både fordi kursen kommer til at stige, men også fordi investorerne tror på, at den skal tredobles over de næste to til tre år. Og det tror Per Hansen også.
"Så længe Kåre Schultz er inde i maskinrummet, så er jeg meget confident," siger Per Hansen, der hæfter sig ved dagens ganske fine regnskab fra virksomheden.
Ud over at hæve forventningerne til helåret, landede omsætningen i Teva over forventningerne og endte på 5,07 mia. dollar mod analytikernes forventning, der lå i spændet mellem 4,61-4,96 mia. dollar.