Det er mere end to år siden, at kapitalforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) skrabede store beløb ind fra blandt andet en række danske pensionskasser til en ny fond, der skal investere stort i at opføre grønne brændstofprojekter.
Fonden går under navnet Energy Transition Fund, og planen er især at investere i udviklingen af fabrikker, der kan producere grøn brint og grønt brændstof gennem power-to-x-teknologi.
Men trods opbakning fra en stribe investorer har CIP endnu ikke truffet en eneste endelig investeringsbeslutning for et grønt brændstofprojekt under fonden.
Power-to-x-industrien har udviklet sig en hel del langsommere end forventet, mens flere projekter er ramt af udfordringer og forsinkelser.
Det har også fået investeringsbeslutningerne til at trække ud hos CIP, men modvinden i industrien får ikke forvalterne af de danske pensionskroner til at ryste i bukserne.
Selv om området har udviklet sig anderledes end forventet, har pensionsselskabet P+ fortsat tillid til sin investering.
“Det er naturligvis skuffende, at det helt generelt stadig er svært at sætte rentable projekter i gang, men CIP bevarer fleksibiliteten ved at være involveret i mange projekter på forskellige stadier. CIP stiller store krav til både afkast og risikostyring, og den disciplin og grundighed er vi samtidig godt tilfredse med,” udtaler investeringsdirektør Jasper Riis i et mailsvar.
65 forskellige institutionelle investorer har skudt penge i Energy Transition Fund, der samlet rejste ca. 22. mia. kr. i august 2022.
Blandt dem er de danske pensionskasser Pensiondanmark, PFA, Industriens Pension, Akademikerpension og Lærernes Pension.
Det er naturligvis skuffende, at det helt generelt stadig er svært at sætte rentable projekter i gang
Jasper Riis, investeringsdirektør, P+
Afhængigt af det endelige omfang af fondens investeringer har Pensiondanmark givet tilsagn om at investere op til 250 mio. euro, ca. 1,9 mia. kr.
Fondens fokus kommer med en forhøjet udviklingsrisiko sammenlignet med mere etablerede energiformer som sol og vind, mener Rune Gade Holm, underdirektør og chef for private markeder i Pensiondanmark.
“Den risiko har vi som investor været bekendt og indforstået med fra starten, og vi ser ingen grund til bekymring på baggrund af det arbejde, der er lagt i forvaltningen af fonden hidtil,” udtaler han et skriftligt svar.
Udfordret industri
Grønne brændsler, produceret ved hjælp af grøn strøm gennem teknologien power-to-x, er udpeget til at blive lidt af et væksteventyr.
Det anses for at være nøglen til for alvor at få sat skub i den grønne omstilling af nogle af de største, klimatunge sektorer, men industrien er på et tidligt stadie, og udviklingen er langtfra gået så hurtigt, som mange havde håbet for bare få år siden.
FAKTA
Endelig investeringsbeslutning
- En endelig investeringsbeslutning er en afgørende milepæl, når energiudviklere arbejder på projekter. Den træffes typisk kun, hvis projektet efter den indledende udviklingsfase ser ud til at hænge sammen økonomisk.
- Det er typisk først, når en endelig investeringsbeslutning er truffet, at energiudvikleren begynder at skyde store mængder penge i at opføre projektet. Og først når den beslutning er truffet, går byggeriet af et anlæg i gang.
- Normalt bruger energiudviklerne et mindre beløb på at udvikle og modne et projekt, før de træffer den endelige investeringsbeslutning.
- I den tidlige udviklingsfase bruges tid på at designe projektet og sikre eksempelvis jordarealer, aftaler med aftagere, lokal opbakning samt indledende undersøgelser og godkendelser.
I Europa er der kun truffet få investeringsbeslutninger, mens eksempelvis Ørsted helt har skrinlagt flere projekter.
Samtidig er en lang række energiudviklere løbet ind i forsinkelser. Det gælder også CIP, der eksempelvis har udskudt et storstilet power-to-x-projekt i Esbjerg flere gange.
I løbet af året har CIP underskrevet flere hensigtserklæringer med potentielle aftagere af grønt brændstof, men de giver i sig selv ingen garantier for, at det ender i et reelt projekt. De næste år er planen derfor at underskrive konkrete, bindende kontrakter, at træffe endelige investeringsbeslutninger og at sætte gang i de første byggerier, lyder det:
“Vi forventer de første FID’er (endelige investeringsbeslutninger, red.) i slutningen af 2025 og 2026,” udtaler Søren Toftgaard, partner i CIP-fonden, i en mail.
CIP afviser at oplyse, om afkastforventningerne til fonden har ændret sig, men kapitalforvalteren påpeger, at den altid arbejder for at skrue porteføljerne sammen, så de er i stand til at rumme de risici, der er i industrien.
“Det er et grundlæggende vilkår i branchen, som vi er vant til at håndtere, og som vores investorer heldigvis kender alt til,” udtaler Søren Toftgaard, der har stor tiltro til, at power-to-x-industrien kommer op i gear i Europa:
“Selv med de nuværende forventninger kræves der en betydelig vækst af projekter frem mod 2030. Men det er ingen hemmelighed, at markedet for grønne molekyler i Europa er umodent. Det ændrer dog ikke på, at markedet er substantielt.”
Langsommere start
Jan Østergaard, chef for afdelingen Real Assets i Industriens Pension, har også fra start forventet, at de mange ubekendte faktorer i fonden indebar større risici end infrastrukturfonde i traditionelle fokusområder.
“Markedet har ændret sig betydeligt siden etableringen af fonden, og naturligvis skal CIP tilpasse alle investeringsbeslutninger i forhold til den nye situation. Set i lyset af den nuværende markedssituation er det ikke overraskende, at fonden har været tilbageholdende med investeringer,” udtaler han i en mail, hvor han fortæller, at det er for tidligt at sige, om pensionskassen må ændre sine forventninger til afkastet:
“Men det er af gode grunde forventeligt, at afkastet i givet fald kommer senere end tidligere ventet.”
FAKTA
Vestas er medejer
- En række tidligere Dong-ansatte, der blev kendt som “guldfuglene” i medierne, stiftede i 2012 Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der investerer i infrastruktur og vedvarende energi.
- CIP forvalter i dag ca. 19 mia. euro, svarende til lidt over 140 mia. kr., og har ti fonde, som ca. 135 forskellige investorer har skudt penge i. Herunder danske investorer som Pensiondanmark, PFA, Nordea, SEB Pension og AP Pension.
- Vestas købte i december 2020 en fjerdedel af CIP for ca. 3,7 mia. kr.
Lego-familiens pengetank Kirkbi Invest har også kastet penge i Energy Transition Fund, men selskabet udtaler sig ikke om enkeltinvesteringer, lyder det.
Lars Larsen Group har samlet givet tilsagn på 250 mio. euro, knap 1,9 mia. kr., til investeringer i tre CIP-fonde, heriblandt Energy Transition Fund. Detailkoncernen er fortsat glad for partnerskabet med CIP og “sætter stor pris på CIP's disciplin omkring først at tage investeringsbeslutninger, når de væsentligste værdidrivere er på plads,” udtaler investeringsdirektør Daniel Albæk i en mail:
“Om end CI etf I (Energy Transition Fund red.) har fået en langsommere start end forventet, tror vi fortsat på, at power-to-x vil spille en væsentlig rolle i dekarboniseringen af sektorer, der er svære at elektrificere.”
Anders Schelde, investeringsdirektør i Akademikerpension, er også fortsat tryg ved de 30 mio. euro, dvs. 224 mio. kr., som pensionsselskabet har kastet i fonden.
“Ingen sagde, at den grønne omstilling skulle være let at eksekvere på, men særligt de nye teknologier som grøn brint er klart udfordret for tiden, det må vi også erkende, men hellere at det går lidt langsommere, og at det så til gengæld går godt,” udtaler han i en mail.
