Det er producenternes skyld, lyder meldingen fra USA's næststørste Pharmacy Benefit Manager (PBM), CVS Health, der er en slags mellemmand, der administrerer sundhedsordninger for arbejdsgivere, forsikringsselskaber og det offentlige, ligesom selskabet administrerer distribution til sit netværk af knap 10.000 apoteker.
"Indtil medicinalproducenterne reducerer de høje priser, de sætter for disse lægemidler, så ved vi, at problemet ikke forsvinder," skriver CVS Health i et brev til USA's sundhedsminister Alex Azar.
Brevet er CVS' svar på sundhedsministeriet og præsident Donald Trumps udspil, der skal sænke omkostningerne for medicin og reducere prisniveauet.
Det amerikanske sundhedssystem er kompliceret, og prisen på medicin ligger langt over niveauet i Europa, og mens medicinalproducenterne har anklaget PBM'erne for ikke at videregive den rabat, de opnår hos producenterne, så peger PBM'erne på, at de ikke er en del af problemet.
"Vi bruger selv ethvert muligt innovativt værktøj til at nedbringe omkostningen af medicin," skriver CVS samtidig med, at det giver sin fulde støtte til den amerikanske regerings bestræbelser på at sænke medicinomkostningerne.
Beholder 5 pct.
Selskabet fremhæver, at det i 2017 har videregivet 95 pct. af de rabatter, der er opnået via forhandlinger med medicinalproducenterne, og at de tiltag, som PBM'erne bruger, ventes at spare det amerikanske sundhedssystem for 654 mia. dollar (4185 mia. kr.) over det næste årti.
"Trods vores anstrengelser for at sænke omkostningerne for forbrugeren, så arbejder vi i et system, hvor konkurrencen er gået i stå, hvilket rammer forbrugeren mest," skriver CVS, der foreslår, at det gøres nemmere at få kopier af medicin på markedet.
"Det er absolut nødvendigt for at gøre en forskel," skriver CVS, der også foreslår, at adgangen for biosimilære produkter, altså kopilignende varianter af biologisk medicin, skal gøres nemmere, ligesom det foreslåes, at medicinalproducenternes manøvremuligheder for at sænke kopikonkurrencen elimineres.
"Vi mener, at regeringen skal støtte en forkortelse af eksklusiviteten for biologiske lægemidler til syv år fra 12 år," skriver CVS, der også peger på, at det skal være nemmere at bruge disse billigere alternativer i behandlingen, så omkostningerne kan nedbringes i sundhedssystemet.
Forhandlinger i gang
De amerikanske indkøbere forhandler netop i sommermånederne med medicinalproducenterne om adgangen til sundhedsordningerne for 2019.
Forhandlingerne ventes at byde på fortsat pres for Novo Nordisk, da endnu en kopilignende insulin er på vej til markedet. Lundbeck derimod ventes at kunne fortsætte med at hæve priserne et stykke tid endnu.
Prisløft har været en væsentlig vækstskaber i Lundbeck over de senere år, og Lundbeck ser ud til at kunne fortsætte tendensen, da selskabets produkter er i markeder, hvor der allerede er et stort element af kopikonkurrence. Samtidig er det sådan, at Alzheimers og depression er beskyttede sygdomsklasser i den offentlige sundhedsordning i USA, og de private ordninger lægger sig ofte på linje dermed.
"Hvis denne dynamik ændrer sig, så vil selskabet mærke noget smerte, da vi estimerer, at 20-40 pct. af væksten i USA kommer fra pris," skriver finanshuset Bernstein i et optaktsnotat til de kommende kvartalsregnskaber.
Novo presses
For Novo Nordisk vil prissituationen på insulin i USA fortsætte med at være udfordrende, og rabatterne vil muligvis stige fra det nuværende niveau på 64 pct. Det er stort set ventet bredt i aktiemarkedet, men der begynder nu at være debat blandt analytikerne om, hvor hurtigt presset spreder sig til den nyere klasse af diabetesmidler kaldet GLP1, som er den helt store vækstskaber for Novo Nordisk.
"I forhandlingerne for 2019 vil vi se de nyere produkter og de biosimilære produkter vinde dækning, for GLP1'ere vil dækningen blive strammet, og de andre vil stå stille," spår Bernstein i et notat, hvor banken bemærker, at diabetes er den næststørste omkostning for de amerikanske indkøbere.
Fordi de nyere produkter er dyrere, skaber de inflation i omkostninger trods det pres, der er opstået de senere år, og betalerne er derfor nødt til at presse videre, for at omkostningerne ikke løber løbsk.
Derfor venter Bernstein, at der kan være eksklusioner på tale for nogle GLP1-produkter, hvilket potentielt kan føre til et duopol, hvor kun Eli Lillys Trulicity og Novo Nordisks Ozempic opnår tilskud i sundhedsordningerne.
I en ny analyse af Novo Nordisk fra den tyske investeringsbank Berenberg peger analytiker Laura Sutcliffe på, at GLP1, der koster nogenlunde 2,5 gange omkostningen for insulin pr. måned, inden længe bliver den største udgift for indkøberne på diabetesmarkedet.
"Det vil potentielt skabe basis for nogle svære konversationer under kontraktforhandlingerne med de amerikanske indkøbere i 2019 og skabe prispres fra 2020 og frem," skriver Berenberg i analysen.
Novo Nordisk har allerede meldt, at selskabet bliver ramt af en øget rabat i en offentlig sundhedsordning fra 2019, og selskabet kigger derfor indad, for at se på besparelser, der kan modvirke det negative pres på indtjeningen af de øgede rabatter.
Både Novo Nordisk og Lundbeck er klar med kvartalsrapporter 8. august 2018.
"Indtil medicinalproducenterne reducerer de høje priser, de sætter for disse lægemidler, så ved vi, at problemet ikke forsvinder," skriver CVS Health i et brev til USA's sundhedsminister Alex Azar.
Brevet er CVS' svar på sundhedsministeriet og præsident Donald Trumps udspil, der skal sænke omkostningerne for medicin og reducere prisniveauet.
Det amerikanske sundhedssystem er kompliceret, og prisen på medicin ligger langt over niveauet i Europa, og mens medicinalproducenterne har anklaget PBM'erne for ikke at videregive den rabat, de opnår hos producenterne, så peger PBM'erne på, at de ikke er en del af problemet.
"Vi bruger selv ethvert muligt innovativt værktøj til at nedbringe omkostningen af medicin," skriver CVS samtidig med, at det giver sin fulde støtte til den amerikanske regerings bestræbelser på at sænke medicinomkostningerne.
Beholder 5 pct.
Selskabet fremhæver, at det i 2017 har videregivet 95 pct. af de rabatter, der er opnået via forhandlinger med medicinalproducenterne, og at de tiltag, som PBM'erne bruger, ventes at spare det amerikanske sundhedssystem for 654 mia. dollar (4185 mia. kr.) over det næste årti.
"Trods vores anstrengelser for at sænke omkostningerne for forbrugeren, så arbejder vi i et system, hvor konkurrencen er gået i stå, hvilket rammer forbrugeren mest," skriver CVS, der foreslår, at det gøres nemmere at få kopier af medicin på markedet.
"Det er absolut nødvendigt for at gøre en forskel," skriver CVS, der også foreslår, at adgangen for biosimilære produkter, altså kopilignende varianter af biologisk medicin, skal gøres nemmere, ligesom det foreslåes, at medicinalproducenternes manøvremuligheder for at sænke kopikonkurrencen elimineres.
"Vi mener, at regeringen skal støtte en forkortelse af eksklusiviteten for biologiske lægemidler til syv år fra 12 år," skriver CVS, der også peger på, at det skal være nemmere at bruge disse billigere alternativer i behandlingen, så omkostningerne kan nedbringes i sundhedssystemet.
Forhandlinger i gang
De amerikanske indkøbere forhandler netop i sommermånederne med medicinalproducenterne om adgangen til sundhedsordningerne for 2019.
Forhandlingerne ventes at byde på fortsat pres for Novo Nordisk, da endnu en kopilignende insulin er på vej til markedet. Lundbeck derimod ventes at kunne fortsætte med at hæve priserne et stykke tid endnu.
Prisløft har været en væsentlig vækstskaber i Lundbeck over de senere år, og Lundbeck ser ud til at kunne fortsætte tendensen, da selskabets produkter er i markeder, hvor der allerede er et stort element af kopikonkurrence. Samtidig er det sådan, at Alzheimers og depression er beskyttede sygdomsklasser i den offentlige sundhedsordning i USA, og de private ordninger lægger sig ofte på linje dermed.
"Hvis denne dynamik ændrer sig, så vil selskabet mærke noget smerte, da vi estimerer, at 20-40 pct. af væksten i USA kommer fra pris," skriver finanshuset Bernstein i et optaktsnotat til de kommende kvartalsregnskaber.
Novo presses
For Novo Nordisk vil prissituationen på insulin i USA fortsætte med at være udfordrende, og rabatterne vil muligvis stige fra det nuværende niveau på 64 pct. Det er stort set ventet bredt i aktiemarkedet, men der begynder nu at være debat blandt analytikerne om, hvor hurtigt presset spreder sig til den nyere klasse af diabetesmidler kaldet GLP1, som er den helt store vækstskaber for Novo Nordisk.
"I forhandlingerne for 2019 vil vi se de nyere produkter og de biosimilære produkter vinde dækning, for GLP1'ere vil dækningen blive strammet, og de andre vil stå stille," spår Bernstein i et notat, hvor banken bemærker, at diabetes er den næststørste omkostning for de amerikanske indkøbere.
Fordi de nyere produkter er dyrere, skaber de inflation i omkostninger trods det pres, der er opstået de senere år, og betalerne er derfor nødt til at presse videre, for at omkostningerne ikke løber løbsk.
Derfor venter Bernstein, at der kan være eksklusioner på tale for nogle GLP1-produkter, hvilket potentielt kan føre til et duopol, hvor kun Eli Lillys Trulicity og Novo Nordisks Ozempic opnår tilskud i sundhedsordningerne.
I en ny analyse af Novo Nordisk fra den tyske investeringsbank Berenberg peger analytiker Laura Sutcliffe på, at GLP1, der koster nogenlunde 2,5 gange omkostningen for insulin pr. måned, inden længe bliver den største udgift for indkøberne på diabetesmarkedet.
"Det vil potentielt skabe basis for nogle svære konversationer under kontraktforhandlingerne med de amerikanske indkøbere i 2019 og skabe prispres fra 2020 og frem," skriver Berenberg i analysen.
Novo Nordisk har allerede meldt, at selskabet bliver ramt af en øget rabat i en offentlig sundhedsordning fra 2019, og selskabet kigger derfor indad, for at se på besparelser, der kan modvirke det negative pres på indtjeningen af de øgede rabatter.
Både Novo Nordisk og Lundbeck er klar med kvartalsrapporter 8. august 2018.
