Efter en årrække uden den store opmærksomhed fra den danske offentlighed trådte danske Kasper Rørsted mandag for alvor ind i rampelyset som ny topchef i sportsgiganten Adidas.
Selvom danske topchefer i store, udenlandske koncerner er et særsyn, så findes de derude. Og i USA er der faktisk – helt ubemærket for rigtig mange danskere – en dansk topchef i spidsen for en forretning, der hvert år omsætter for ca. fire gange så meget som Adidas.
Navnet er Søren Wølck Schrøder, og han er topchef i den amerikanske fødevare- og landbrugsvirksomhed Bunge, der er næsten 200 år gammel.
Selskabet med over 35.000 ansatte driver blandt andet sukkermøller, producerer madolier, mel og ris samt handler med korn. I 2014, som de seneste årsregnskabstal er fra, omsatte Bunge for 57,2 mia. dollar – svarende til lige knap 400 mia. kr.
Til sammenligning omsatte Danmarks største virksomhed målt på omsætning – A.P. Møller-Mærsk – 324 mia. kr. samme år, mens Kasper Rørsteds Adidas er nede på godt en fjerdedel af Bunges omsætning med ca. 108 mia. kr. i 2014.
Høj løn, men mindre indtjening
Til gengæld er Bunges enorme forretning knap så profitabel som Adidas, så den tyske producent af sportsudstyr tjener lidt flere penge end Bunge på en væsentligt mindre omsætning.
Og så er der det med lønnen.
Mens det endnu ikke er kendt, hvad Kasper Rørsted årligt kommer til at tjene som topchef i Adidas, fik Kasper Rørsted i 2014 godt 50 mio. kr. i alt i løn i Henkel, hvis både fast løn og diverse bonusordninger tælles med. Det fremgår af årsrapporten fra 2014.
Det er faktisk omkring 15 mio. kr. mere, end hvad den forhenværende Adidas-topchef Herbert Hainer fik i løn i 2014, fremgår det af det seneste årsregnskab fra Adidas.
Søren Wølck Schrøder fik i 2014 69 mio. kr. alt i alt for at være i spidsen for Bunge. Kasper Rørsted skal altså stå til en klækkelig lønforhøjelse med sit jobskifte for at kunne nå Søren Schrøder på det punkt.
Cirka en tiendedel af Bunge-chefens løn hentes gennem en fast løn, mens resten udgøres af aktieoptioner og forskellige bonusordninger, fremgår det af indkaldelsen til Bunges generalforsamling i 2015.
Næsten ukendt i Danmark
Det er yderst sporadisk, hvad man kan finde af oplysninger på danske hjemmesider og i danske medier om den 53-årige Søren Schrøder.
Det skyldes formentlig, at han de sidste mange år har boet og arbejdet i USA. Siden 2000 har han arbejdet sig op i landbrugsgiganten, men først taget skridtet op som topchef i juni 2013.
På Bunges hjemmeside fremgår det yderligere, at han er bachelor i økonomi fra Connecticut College og også har arbejdet 15 år i en anden fødevarevirksomhed, Continental Grain and Cargill.
Til TV2 har Bunge tidligere oplyst, at han er opvokset i Aarhus. Over for Børsen er Bunges pressechef ikke vendt tilbage på spørgsmålet om, hvornår Søren Schrøder forlod Danmark til fordel for USA.
Få danske topchefer i udlandet
Men også andre og mere kendte danskere er øverst i hierarkiet i udenlandske koncerner.
I medicinalbranchen har Danmark en topchef placeret i form af Flemming Ørnskov, der er topchef i irske Shire, der i 2014 omsatte for godt 40 mia. kr. Han har været topchef siden april 2013.
Tom Knutzen, der er tidligere Danisco-topchef, har i snart fire år været topchef i den schweiziske ingrediensvirksomhed Jungbunzlauer.
57-årige Falkenberg har en fortid i blandt andet Electrolux, Carlsberg, Coca-Cola og TDC, før han i 2010 blev topchef i Nobia, der i Skandinavien blandt andet står bag køkkenmærkerne Invita, HTH og Uno form.
Den tidligere topchef i rederiet Norden Carsten Mortensen drog til udlandet i 2015 for topposten i rederiet BW, der har store kontorer i Norge såvel som Singapore.
Det kan også nævnes, at danske Peter Møller er chef for Australiens største glasproducent Viridian Glass, der er en del af den australske byggegigant CSR.
Huffington-bossen og andre i de næstøverste lag
Det er først, hvis man går ned i laget under den øverste topchef, at der begynder at dukke flere danske hoveder op.
Blandt andet kan man nævne Lars Himmer, der er øverste chef for Volkswagen i Irland, eller Lars Sørensen, der er driftsdirektør i Puma.
Jimmy Maymann-Holler stod indtil sommeren 2015 i spidsen for mediet Huffington Post, men har nu fået ny post som chef for forbrugerrettede produkter i medievirksomheden AOL, der ejer Huffington Post.
I Mærsk-konkurrenten Mediterranean Shipping Company (MSC) er danske Lars Funding også regionaldirektør for Norden og Østeuropa.
I den finansielle verden har Bjarne Graven netop sat sig på jobbet som viceadm. direktør i den store, canadiske pensionsselskab Ontario Teachers' Pension Plan, mens den tidligere børschef i København, Hans-Ole Jochumsen, i dag er at finde i Nasdaq-gruppens topledelse med ansvar for området Global Trading and Market Services.
Endelig kan man også nævne Lars Rasmussen, der de sidste godt ti år har bestredet forskellige topposter i teknologivirksomheden Moog Inc.

Læs også: Jeg er sgu min egen
I et af Europas største køkkenfirmaer, Nobia, som er børsnoteret i Stockholm, er Morten Falkenberg adm. direktør.57-årige Falkenberg har en fortid i blandt andet Electrolux, Carlsberg, Coca-Cola og TDC, før han i 2010 blev topchef i Nobia, der i Skandinavien blandt andet står bag køkkenmærkerne Invita, HTH og Uno form.