“Uanset hvor meget der herhjemme peges fingre ad fødevaresektor og landbrug, så står Danmark på dette område dokumenterbart bedre end rigtig mange andre lande. Det gælder på bæredygtighed, lav miljøpåvirkning, høj fødevarekvalitet, stor fødevaresikkerhed og høj troværdighed.”
Sådan lyder det fra direktør Lisa Walbom fra det offentligt-private partnerskab Food Nation. Og hun er på basis af en større undersøgelse, Food Nation har lavet med interview med over 1200 indkøbere på seks store markeder, overbevist om, at virksomhederne kan lave endnu flere penge på den danske førerposition, når det gælder bl.a. bæredygtighed.
“Jeg vover at påstå, at det af de enkelte eksportører vil kræve ret små investeringer.
Lise Walbom, Food Nation
Og sælgerne skal ikke selv slå alle døre ind. Analysen viser, at over halvdelen af de adspurgte beslutningstagere – 55 pct. – mener, at Danmark er en af verdens mest bæredygtige fødevareproducenter.
“De unikke danske styrkepositioner rummer et enormt potentiale for at øge fødevareeksporten, for indkøberne derude er helt på det rene med, at Danmark har noget at tilbyde her. Det viser vores analyse. Og de forventer af os, at vi er dem, der kan levere mere bæredygtige varer,” siger Lisa Walbom.
“Derfor skal danske eksportører af fødevarer skrue op for fortællingen om bæredygtighed i deres produkter og om alle vores andre styrkepositioner. Det kan øge den danske fødevareklynges markedsandel internationalt,” fastslår direktøren.
Food Nations er sat i verden for at slå på tromme for netop den danske fødevaresektor, og medlemmerne er det offentlige samt Landbrug & Fødevarer, DI, NNF og 3F plus en række større virksomheder i fødevareklyngen.
Eksporten fra hele klyngen – inklusive maskiner, ingredienser og hjælpestoffer til fødevareindustrien – var i fjor på omkring 170 mia. kr. Omkring nytår var der endda forventninger om at nå 180 mia. kr. i år.
Hos Danish Crown-selskabet Friland, som står for kødkoncernens salg af økokød og kød fra dyr opdrættet på friland, siger adm. direktør Claus Hein, at megen efterspørgsel efter fødevarer fra Danmark er trukket af de danske styrkepositioner.
pct. siger i undersøgelse, at danske fødevarer er nogle af de mest bæredygtige
“Hele fortællingen om det, vi kan, er kendt rigtig mange steder. Vi mærker det klart. Og vi bruger fortællingen hver eneste dag. Men det er klart, vi kan altid blive endnu bedre,” siger han.
For at støtte den eksportindsats, som Danish Crown og andre laver, og øge eksportindtægterne, har danske fødevareministre i mange år rejst rundt med budskabet om de danske meritter. Og fødevaremyndighederne bekræfter dem hver eneste dag over for andre lande for at sikre danske varer adgang.
Men Lise Walbom vil ikke sige, at når hun mener, der kan hentes en masse ved at skrue op for fortællingen, så er det, fordi eksportørerne har sovet.
“Selvfølgelig ikke, men der er helt sikkert et potentiale for, at vi kan få endnu større markedsandele ude omkring – og for at endnu flere i højere grad kan udnytte den stærke platform, vi har. I hele processen fra husdyravl og planteproduktion gennem forarbejdningenervi bedre. Det skal vi være stolte af, og det kan vi få endnu mere ud af,” siger hun.
Hun kan ikke sætte tal på potentialet, men er sikker på, at det har en størrelse, så det kan betale sig at investere i at gå efter det.
“Jeg vover at påstå, at det af de enkelte eksportører vil kræve ret små investeringer. Det handler jo om, at de skal dykke ned i deres brandingstrategier og fokusere endnu mere på at udnytte den positive opfattelse af danske fødevarer,” siger hun.