En stor del af de 64 danske Chevrolet-forhandlere har investeret i udbygning af salgshuse og nyt inventar. Men fra 2016 går de investeringer tabt.
General Motors lukker højst overraskende for salget af Chevrolet-biler i hele Europa. Det betyder, at 64 danske forhandlere fra 2016 skal skrotte deres nuværende forretningsmodel og finde på en ny.
”Der er altså en del forhandlere, der står tilbage med en åben mund og en 3-4 mio. kr. mindre i kassen. De har renoveret salgshusene, så de er målrettet salg af Chevrolet, men nu går de investeringer tabt om to år,” siger Allan Christesen, der er formand for de 64 Chevrolet-forhandlere i Danmark, .
Han er lodret uenig i General Motors beslutning om at skære Chevrolet ud af Europa.
”Det er kæmpe markeder, som General Motors skærer fra. Hvis de tror på at Opel kan overtage det marked, så er de altså naive,” siger Allan Christesen.
Ingen forståelse blandt forhandlere
Han har i går og i dag været i kontakt med adskillige forhandlere af Chevrolet. Og det er de samme reaktioner, han møder.
”Folk er rystede. De kan jo ikke forstå det. Jeg har ikke oplevet i mine 38 år som bilforhandler, at man har lukket mærke ned på den måde i en hel verdensdel,” siger Allan Christesen.
Ifølge Allan Christesen, der også er medindehaver af Hofka Brandt biler i Birkerød, kan det have store konsekvenser for bilforretningerne.
”Vi er nervøse for, hvad der sker for forretninger. Vi skal jo sælge nogle biler, og den her melding gør det ikke nemmere,” siger han.
Kigger fremad nu
Der er dog stadig energi til at kigge fremad hos formanden for de danske Chevrolet-forhandlere.
”Vi må få løst tingene, så jeg har løbende kontakt med de danske forhandlere, og så må vi se fremad. Det kan ikke nytte noget, at vi alle begynder at løbe baglæns,” siger Allan Christesen.
Og pressechefen for Chevrolet Danmark, Dorte Elimar Avin, har da også en god nyhed til de danske forhandlere.
”Jeg vil love dem, der har købt en Chevrolet, og alle dem der har planer om det, at det her ikke får konsekvenser. Garanti og autoriserede værkstede forbliver efter 2016. Både nu og fremadrettet. Så der er ikke noget problem i at købe en Chevrolet,” siger Dorte Elimar Avin.
Det betyder, at forhandlerne stadig kan sælge biler og give kunderne de samme garantier som altid. Men det slutter altså i 2016.