ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Dansk bettingvirksomhed lander overskud efter sommer med øget spillelyst

Better Collective står tilbage med stærkt regnskab efter tredje kvartal. 
PR-foto.
Better Collective står tilbage med stærkt regnskab efter tredje kvartal. PR-foto.

Den danske sportsbettingvirksomhed Better Collective har netop offentliggjort deres regnskab for tredje kvartal 2020. Her var der tale om en omsætning på 134 mio. kr. og et overskud på 35,7 mio. kr. Det er en klar forbedring fra tredje kvartal 2019, som viste et overskud på 23 mio. kr.

Better Collective er en dansk virksomhed, som specialiserer sig i at forbinde onlinespillere med globale gamblingudbydere.

Ifølge adm. direktør Jesper Søgaard skyldes overskuddet en forhøjet spillelyst i løbet af sommeren.

“Tredje kvartal viste sig at være et kvartal præget af et højt aktivitetsniveau, da større sportsgrene blev genoptaget i løbet af sommeren,” siger han i en pressemeddelelse.

“Jeg er stolt af at se det fortsat stærke arbejde på tværs af gruppen, der har sikret en stærk underliggende performance for vores forretning,” fortsætter han.

Virksomhedens ebita-margin steg med 44 pct. i kvartalet. Samtidig opkøbte Better Collective medievirksomheden Atemi Group for 328 mio. kr. Det er virksomhedens femte opkøb siden sidste år. Virksomheden har næsten brugt 2 mia. kr. i alt på opkøb siden 2019.

Sidste år kunne Better Collective præsentere en omsætning på 513 mio. kr. og et overskud på næsten 100 mio. kr. i deres årsregnskab.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis