SENESTE NYT KURSER Bliv kunde
Virksomheder

Danmarks største boligfællesskabskoncept er i fuld gang - vil bygge 2000 boliger

Plushusene er navnet på et nyt selskab, der i de kommende år skal bygge nye bofællesskaber for tusindvis af mennesker over hele landet.

Bag Plushusene står de velkendte og velpolstrede selskaber Case Group og Nrep, Nordic Real Estate partners. Sidstnævnte styrer en ejendomsportefølje i Norden til en værdi af 30 mia. kr. Plushusene ejes med 50 pct. til hver.

Planerne for Plushusene går ud på at bygge i områder med god infrastruktur, hvor ældre og børnefamilier får let adgang til butikker og transport. Det gælder bl.a. udviklingsområdet Nærheden i Høje-Taastrup Kommune, hvor Plushusene allerede er i fuld gang med byggeriet.

Ballerup, Aarhus og Nordjylland er områder, hvor der er sikret rådighed og byggegrunde, og der er fremskredne forhandlinger om opkøb flere andre steder. Fuldt udviklet vil Plushusene brede sig ud over mindst ti lokationer og kommer til at omfatte mere end 2000 boligenheder.

Største koncept i landet


“Det er Danmarks største boligfællesskabskoncept, der er på vej. Selskabet er stiftet med en egenkapital på 700 mio. kr., og der arbejdes med planer for en udvikling på i alt 3 mia. kr.,” siger Martin Kring, der er adm. direktør i Plushusene.

Konceptet går ud på at opbygge et fællesskab med moderne huse og fællesområder, delebiler og forskellige muligheder for at tilkøbe service – f.eks. rengøring.

Husene placeres alle i nærheden af de større byer – lidt væk fra centrum og med let adgang til natur, infrastruktur, indkøb og skole.

Plushusene henvender sig meget til børnefamilier og seniorer og adskiller sig på dette punkt fra andre koncepter, betoner Martin Kring.

“Vi har lavet en masse research, der viser, at seniorer gerne vil bo sammen med børnefamilier, og at børnefamilier gerne vil bo sammen med seniorer. Det er baseret på 10.000 spørgeskemaundersøgelser."

Bæredygtighed

Plushusenes går til kunderne med en dagsorden, der handler om livskvalitet og bæredygtighed. Det betyder bl.a., at der arbejdes med certificeret byggeri, og at der på hvert område bliver ansat personale til at spotte beboernes behov for f.eks. underholdning og få det sat i værk.

Martin Kring vil ikke ud med, hvad de nye boliger skal koste, men der er undersøgelser i gang for at få tjek på, hvor prisniveauet skal ligge. Bl.a. er der lidt usikkerhed omkring, hvordan man prissætter en adgangsret til fællesområderne – bl.a. til overnattende gæster.

“Men jeg kan sige, at vi vil henvende os til middelklassen. Vores spørgeskemaer om boligønsker har henvendt sig til helt almindelige børnefamilier og seniorer – det vil sige personer over 55 år,” fortæller Kring.

De første boliger vil stå klar allerede i 2020, og Nærheden i Høje-Taastrup bliver første skud på stammen – formentlig efterfulgt af Ballerup året efter.

Har fat i mange danskere

Ønsket om at bo i bofællesskaber er en trend, der har fået godt fat i mange danskere, der ser en bedre livskvalitet som et af de steder, hvor bofællesskaberne kan noget i forhold til mere konventionelle boformer.

Lige præcis bofællesskabernes popularitet er årsagen til, at den kendte ejendomsudvikler og velhaver Michael Mortensen fra Casa Group er gået med i Plushusene. Han er som 60 pct. ejer af Casa Group klart den af investorerne, der har mest på spil. Nreps investering kommer fra store fonde tilhørende nordiske pensionskasser.

“Jeg tror så meget på det, at jeg er klar til at lave en forholdsvis stor investering i dette koncept,” siger Michael Mortensen.

Han forventer, at prissætningen kombineret med mulighederne inden for fællesskabet populært sagt vil gøre beboerne afhængige af at bo der, og det vil give en større modstandskraft i forhold til lavere efterspørgsel, når krisen engang kommer igen.

“Jeg tror, at investeringen bliver mindst lige så god som andre ejendomsinvesteringer, fordi vi ikke får den tomgang, som man har andre steder. Jeg satser på, at vi får den laveste tomgang i markedet i dette her koncept,” siger Michael Mortensen.

Bofællesskabernes popularitet bekræftes af sociolog og foredragsholder Emilia van Hauen.

“Tendensen har manifesteret sig længe og får mere og mere fat. Det er fællesskabsånden, der har haft fat i de seneste 20 år, og den afløser individualisering i ét væk. Det er i fællesskaber, at man har det bedst. Det viser alle undersøgelser,” siger Emilia van Hauen.

Hun henviser til “Harvard Study of adult development”, der fastslår, at det gode og sunde liv handler om gode relationer.

Ældre vil ikke gemmes væk

Ældre mennesker ønsker ikke at blive gemt væk og være afhængige af børnenes lyst til at besøge dem. De vil være med i et fællesskab igennem hele livet og vil kunne byde ind i forhold til andre på trods af høj alder.

“De ældre vil benytte sig af, at livet er der, og vil ikke opleve alderdommen som en pause inden døden,” siger Emiliea van Hauen.

De ældre overvejer, hvordan de får opfyldt ønsket om et aktivt og relationsmættet otium, og valget falder ofte på de moderne bofællesskaber, der adskiller sig fra tidligere tiders kollektiver, hvor alt var fælles.

“I de nye bofællesskaber anerkender man behovet for, at alle har behov for deres egen bolig, men også vil have fællesskabet. Du får det bedste af to verdener,” siger Emilia van Hauen.

Hun undrer sig ikke over, at Plushusenes undersøgelser viser, at matchet mellem børnefamilier og ældre er godt.

“Børns og ældres tempo er på mange måder ens. Begge har et lidt langsommere tempo end børnenes forældre, og forældrene ved altid, at der altid er nogen at lege med, og at der er et community for børnene. Vi er lidt tilbage til landsbyen,” forklarer Emilia van Hauen.

Landsbytankegangen er bl.a. et opgør med mange af det moderne samfunds unoder i form af stress, angst og depression.

“Vi har det ad helvede til"

“Den måde, vi lever på i dag, duer jo ikke. Depressionstallene viser f.eks., at vi har det ad helvede til.”

“I landsbyen, hvor du selv får mulighed for at vælge, får du den sociale omsorg og tilhørsforhold, der betyder, at du har det godt,” siger Emilia van Hauen.

Man siger ellers, at danskerne er blandt verdens lykkeligste?

“Der kigger man også på nogle andre ting. Det er bl.a. sociale forhold, uddannelse, ligestilling og en masse andre ting,” siger van Hauen og forklarer dårligdommene således: “Halvdelen af befolkningen er stresset. 30 pct. lider af angst, 7 pct. får en depression, ensomheden er stigende, og 10-15 pct. af de unge har selvskadende adfærd. Der er masser af tegn i samfundet på, at vi faktisk ikke har det særlig godt.

Hun mener grundlæggende, at det bliver endnu værre med psykiske belastningsskader.

Neo-tribale samfund i en stammestruktur er en af de muligheder, der er for at få et bedre liv, lyder vurderingen.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

BØRSEN

Investor

Podcast

BØRSEN

Morgenbriefing

BØRSEN

Topchefernes strategi

Podcast

BØRSEN

Longreads

BØRSEN

Nyhedsbreve

Tilmeld dig Børsens nyhedsbreve her

BØRSEN

Selvstændig

Podcast