ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danish Crown svinger kniven mod slagteri-boss

Danish Crown har fyret chefen for sine svinekødsaktiviteter Jesper Friis, som gentagne gange har fået medlemmerne af Fødevareforbundet til at se rødt.

Jesper Friis tiltrådte for kun godt to år som leder af divisionen med en omsætning på godt 30 mia. kr. Undervejs har Jesper Friis måttet fremlægge adskillige planer om lukning af danske slagterier - bl. a. slagteriet på Bornholm, hvis dødsdom dog blev trukket tilbage efter et langt og meget lidt kønt forløb.

"To år er ikke lang tid, og det er med beklagelse, at vi er nået frem til beslutningen," siger koncernchef i Danish Crown Kjeld Johannesen.

Kultursammenstød

"Jesper Friis har bragt nytænkning ind i koncernen, og vi havde håbet, at vi over tid også kunne nå hinanden, når det handler om den komplekse ledelsesmæssige opgave, som omfatter mange forskellige kulturer i DC Pork, men det synes vi ikke er lykkedes," siger Kjeld Johannesen.

Han understreger, at årsagen til samarbejdets ophør hverken har baggrund i Jesper Friis’ finansielle resultater eller i enkeltstående begivenheder.

I første omgang flyttes det overordnede ledelsesmæssige ansvar til Kjeld Johannesen.

Står til rådighed


"Vi vil nu tage fat på sammen med en række fagligt meget dygtige direktører at se på, hvordan vi kommer videre – både på den korte og den lange bane," siger Kjeld Johannesen.

Jesper Friis fratræder 1. februar, men står til rådighed i den kommende periode.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis