ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danish Crown giver endnu et slagteri kniven

Slagterigiganten Danish Crown lukker sit so-slagteri i nordjyske Sæby.

Mens slagteriet på Bornholm blev reddet med regeringens indgriben, så får slagteriet i Sæby nu kniven for at redde det noget større anlæg til slagtning af søer i sønderjyske Skærbæk.

Samlingen af so-slagtningerne i SKærbæk berører 29 medarbejdere i Sæby. I det sønderjyske har ledelse og medarbejdere fundet omfattende effektiviseringer og besparelser, som betyder, at de 85 medarbejderes arbejdsplads fortsætter.
 
Som et led i aftalen har Danish Crown forpligtet sig til at foretage en række investeringer i Skærbæk.

Samlet giver hele øvelsen en årlig besparelse på cirka 15 mio. kr.

"Vi forventer at kunne tilbyde langt de fleste medarbejdere i Sæby andet arbejde på slagteriet i forbindelse
med naturlig afgang, men der kan forekomme kortere ledighedsperioder, "fortæller CEO for DC Pork
Jesper Friis.

Soslagteriet i Skærbæk slagter årligt 240.000 søer, mens der i Sæby slagtes cirka 90.000.  Danish Crowns slagteri i Sæby slagter  desuden i dag 48.000 svin om ugen og har i alt 800 medarbejdere

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis