ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danish Crown dropper samarbejder med Alibaba-selskab

Arkivfoto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Morten Stricker/Ritzau Scanpix

Et stort anlagt dansk-kinesiske samarbejder bliver alligevel ikke til noget.

I en pressemeddelelse oplyser Danish Crown, at man dropper et stort anlagt samarbejde om en forædlingsfabrik med WinChain, der er ejet af den kinesiske internetgigant Alibaba.

"WinChain er udfordret økonomisk, så selv om vi havde en klokkeklar kontrakt, gav det ikke mening at fortsætte samarbejdet. I stedet har vi sat turbo på opbygningen af en salgsorganisation i Shanghai, og der er heldigvis stor interesse for at samarbejde med os," fortæller Søren Tinggaard, direktør for retail og foodservice for Danish Crown i Kina, i meddelelsen.

Ifølge slagterikoncernen skyldes bruddet bl.a., at WinChain ikke har aftaget de aftalte mængder.

Samarbejdet med Alibaba blev ellers slået stort op, da de to virksomheder underskrev en aftale i milliardklassen. Aftalen, der kom i forlængelse af et eksisterende samarbejde mellem de to firmaer fra 2017, indebar bl.a., at WinChain skulle købe alle varer fra Danish Crowns førnævnte forædlingsfabrik nær Shanghai.

Dengang forventede Danish Crown ifølge erhvervsmediet Finans, at samarbejdet ville udløse en ærlig meromsætning på 2,3 mia. kr.

"Det er fantastisk for Danish Crown at kunne indgå en så stor og omfattende aftale. Nu bliver vores produkter med et slag tilgængelige på både Win-Chains digitale platforme og i de Alibaba-ejede supermarkedskæder i hele Shanghai-regionen,« sagde Danish Crown-topchef Jais Valeur til Finans.

Danish Crown har længe haft en ambition om at øge væksten i Kina, og derfor må det afbrudte samarbejde betegnes som et tilbageskridt for denne del af strategien.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis