Det er flertallet på landsplan, der tæller. Det sker i forsøget på at undgå at splid på de enkelte slagterier.
"Vi tæller stemmerne op samlet for at et eventuelt ja eller nej ikke skal skabe splid på arbejdspladserne," siger Lars Mose, tillidsmand hos Danish Crown Horsens.
Vil vende udvikling
I starten af september fremsatte tillidsmandskollegiet i Danish Crown et forslag om, at slagteriarbejderne i virksomheden Danish Crown skal investere op mod 600 mio. kr. af deres løn i svineproduktion.
Forslaget blev fremsat for at vende udviklingen og undgå truende fyringer.
Danish Crown forventer, at den nye model vil medføre, at man får behov for 1000 nye slagteriarbejdere de kommende år til at håndtere ekstra 3 mio. nye slagtesvin.
Aftalen betyder, at slagteriarbejderne skal gå 6 pct. ned i løn, hvilket svarer til 11,50 kr. i timen for den enkelte. Det skal give en samlet besparelse på ca. 150 mio. kr. årligt i de næste fire år. Samtidig forpligter Danish Crown sig til ikke at lukke danske slagterier i perioden.