ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Danish Agro køber Vestjyllands Andel ud af grovvareselskab

Danish Agro, som med en omsætning på 35 mia. kr. er Danmarks næststørste grovvarevirksomhed efter DLG, har taget fuld kontrol med grovvareselskabet Hedegaard A/S. 

Hedegaard, der omsætter for omkring 2,5 mia. kr., har de seneste cirka fem år været ejet sammen med grovvarekoncernen Vestjyllands andel, der har 22 pct. af aktierne. De to har været partnere siden de sammen med flere andre investorer overtog nordjyske Hedegaard tilbage i 2008.

I aftalen mellem Danish Agro og Vestjyllands, som er partnere i en lang række andre selskaber, især indenfor indkøb og på udenlandske markeder, indgår, at VA - udover kontanter - overtager fire lokale jyske grovvareafdelinger fra Danish Agro eller Hedegaard. Det er Fjelstervang, Gesten, Brande samt Bedsted i Thy, som VA nu kan føje til sit afdelingsnet.

Koncernchef i Danish Agro, Henning Haahr, er tilfreds med aftalen og går nu på jagt efter de synergier, som det fulde ejerskab af Hedegaard gerne skulle bringe.

Adm. direktør i Vestjyllands Andel Steen Bitsch forklarer, at han trækker sig ud af Hedegaard i forbindelse med, at VA har defineret en række strategiske indsatsområder, bl. a. indenfor bæredygtighed.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis