Hvordan kan den globale tandpastakæmpe Colgate-Palmolive sikre mere genbrugsplastik i emballagen til produkterne, der står i millioner af hjem verden over? Og hvordan undgår Nestlé at overbelaste lokale vandsystemer?
Begge er eksempler på diskussioner, som Danica Pension i stigende grad har med sine porteføljeselskaber. I første halvdel af året var cirkulær økonomi det mest omtalte emne, når Danica snakkede miljø med selskaberne. 39 gange kom det på dagsordenen mod 17 i samme periode sidste år, fortæller Dorte Eckhoff, chef for bæredygtighed.
“Tendensen er, at vi har øget fokus på genopretning af økonomier efter krisen og særligt med fokus på den grønne omstilling. Og der kan vi se, at cirkulær økonomi er et rigtig godt tema at tage op med virksomhederne. Det handler om at bruge klodens ressourcer smartere.”
Handler om at forvalte ressourcerne bedst muligt og et opgør med ‘forbrug-og-smid-væk’-kulturen. Det handler om at gentænke design, produktion, salg og forbrug, så materialer kan indgå i nye produkter, bruges igen eller sælges som en service. Leje- og delekoncepter er en del af nye forretningsmodeller, der også vinder frem. Ifølge tænketanken Circularity Gap kan en fordobling af cirkulær økonomi til 18 pct. globalt skære 39 pct. af CO2-udledningen i 2032.
Ifølge tænketanken Circularity Gap Reporting Initiative er knap 9 pct. af økonomien i dag cirkulær. Fordobles det, kan den globale CO2-udledning sænkes med 39 pct. i 2032.
“Det kan være en af nøglerne til ikke bare at stoppe overforbrug af klodens ressourcer, men også være et vigtigt instrument i kampen mod klimaforandringerne,” siger Dorte Eckhoff.
I investerer i flere hundrede selskaber. Er 39 dialoger på et halvt år nok?
“Det er i hvert fald i toppen af, hvad vi har af dialoger. Det er jo på et halvt år. Vi dækker mange forskellige temaer i dialoger med vores selskaber. Min forventning er, at grøn omstilling generelt bliver ved med at være centralt i vores dialoger fremadrettet. Både cirkulær økonomi, men også CO2-reduktioner og energieffektivisering.”
“Min forventning er, at grøn omstilling generelt bliver ved med at være centralt i vores dialoger fremadrettet
Dorte Eckhoff, chef for bæredygtighed, Danica Pension
Ifølge Dorte Eckhoff handler det mest om “positive” dialoger for at sikre virksomhedernes ambitioner. Ca. 10 pct. af Colgates emballage er genanvendt. Det skal i 2025 være minimum 25 pct., hvilket Danica løbende følger. For selskaberne er den største udfordring at få produkterne tilbage eller til en genbrugsstation, så de kan blive til nye produkter igen, fortæller hun.
Det er positivt, at pensionskasser bruger deres kapital og ejerskab til at udøve indflydelse, mener Tobias Sørensen, klimaanalytiker hos den grønne tænketank Concito. Især hvis trenden fortsætter de næste ti år.
Men politisk er der brug for at flytte fokus, så det i langt højere grad handler om at mindske den ressourcetunge del af forbruget. Der er f.eks. et fradrag til grøn renovering af boliger, men intet til grønne reparationer af it eller tekstiler, der forlænger levetiden, påpeger han.
“Der er ingen prissignaler for indkøb af f.eks. fødevarer i forhold til klimabelastning. Du kan købe for 50 kr. klimaintensivt oksekød uden nogen CO2-afgift, transportere det hjem i en plastikpose, som har minimal klimabelastning, men samtidig tårnhøj CO2-afgift. Når du har spist bøffen, kan du sortere kødbakken af plast, selvom der reelt ikke er gjort noget ved det største klimaproblem i denne sag.”
Danica Pension forvalter 500 mia. kr. Klimaagendaen har stor betydning for det fremtidige afkast, og inden 2030 vil pensionskassen investere 100 mia. kr. i den grønne omstilling. I 2050 skal alle investeringer være CO2-neutrale.
“Når du har spist bøffen, kan du sortere kødbakken af plast, selvom der reelt ikke er gjort noget ved det største klimaproblem i denne sag
Tobias Sørensen, klimaanalytiker, Concito
“Hvis vi skal leve op til det, har vi også behov for at arbejde med dagsordenerne konkret i vores aktive ejerskab. Vi har også selv CO2-reduktionsmål frem mod 2025 på særlige sektorer, som bliver helt centrale for at levere på Paris-aftalen,” siger hun med henvisning til f.eks. energi, transport og cement.
“Vi har virksomheder på restriktionslisten, der er skadelige for klimaet og ikke lever op til vores ambitioner. Jeg forventer, at der vil være behov for at allokere nogle af vores investeringer for at kunne leve op til vores mål.”
