Opdateret kl. 18.33 -Finansminister Bjarne Corydon (S) glæder sig til større privat ejerskab i Dong. Det blåstempler satsningen på havvindmøller i energigiganten, mener han.
11 mia. kr. lægger Goldman Sachs, ATP og PFA sammenlagt for nye aktier i Dong. Det viser tiltro til det primært statsejede selskab, mener finansminister Bjarne Corydon (S).
"Ikke mindst er jeg glad for, at de private investorer har stor tiltro til Dongs fortsatte satsning på havvindmøller. Det vil ikke bare booste den grønne omstilling i Danmark, men omstillingen i hele Nordvesteuropa," siger han i en meddelelse.
Henrik Poulsen, topchef i Dong, er fuldstændig enig.
”Den ambition som finansministeren giver udtryk for, deler jeg 100 pct. Det her er i høj grad kapital, der skal gå til at finansiere den fortsatte udvikling af offshore-vindforretningen, så ikke bare Dong men hele Danmark kan bevare en global førerposition på området," siger han til Børsen.
Reducerer statens andel
De private investorers indtog i Dong reducerer den danske stats ejerandel fra 81 til 60 pct.
"Jeg er sikker på, at de nye aktionærer vil bidrage positivt til værdiskabelsen i Dong til gavn for alle aktionærer, også staten," lyder det fra finansminister Bjarne Corydon.
Ministeren oplyser, at en bred kreds af partier i Folketinget bakker op om aftalen, der inden årets udgang forventes endeligt indgået med de tre investorer.
Goldman Sachs står for 8 mia. kr., ATP for 2,2 mia. kr. og PFA for 0,8 mia. kr. i aktietegningen, der samlet værdisætter Dong til 42,5 mia. kr.