Coronakrisen har ramt de store flyselskaber hårdt, og det kan give lavprisselskaberne mulighed for at kapre kunder og markedsandele, skriverFinans.
“Coronakrisen kan være øjeblikket, hvor lavprisselskaberne ændrer spillereglerne i luftfarten. Selskaber som Ryanair, Wizzair og i nogen grad Easyjet har masser af kapital, og de har nemmere ved at tjene penge, når de øger trafikken,” siger luftfartseksperten Hans Jørgen Elnæs, der driver konsulentvirksomheden Winair, til Finans.
Fra juli er det irske lavprisselskab Ryanair tilbage på 90 pct. af ruterne og vil gennemføre 40 pct. af det trafikprogram, der var planlagt inden krisen, mens også det ungarske lavprisselskab Wizzair har åbnet flere ruter.
I løbet af sommeren vil SAS nå op på 40 aktive ruter ud af 290, mens Norwegian genåbner 76 ruter med få afgange.