"Det er et helt enkelt regnestykke. Vores omsætning er halveret. Vi har indeks 51 nu."
Lars Damgaard, som ejer restaurantkæden A Hereford Beefstouw, stikker ikke noget under stolen. Den stadigt eskalerende corona-epidemi gør rigtig ondt, fordi antallet af kunder er faldet voldsomt den seneste tid.
“Det er ret dramatisk, og har faktisk også været det i en del af februar. Man falder ikke over turister i København for tiden, og vi plejer traditionelt at have rigtig godt fat i kinesiske kunder, som er helt væk i dag," siger han.
Det et indekstallet for Hereford Beefstouws omsætning i den seneste uge sammenlignet med i fjor
Han vil slet ikke ind på, om den alvorlige salgsnedgang kan give røde tal på bundlinjen i 2020-regnskabet.
"Underskud i år? Nej, det håber jeg den ondenlynemig ikke. Men bliver det ved i tre-fire måneder endnu, er situationen selvfølgelig en helt anden. Lad os se. Og håbe, at den corona-vaccine snart kommer," siger Lars Damgaard.
A Hereford Beefstouw-ejerens melding bringer ham i samme situation som eksempelvis restauratør Merete Holst, The Standard i København, som på to af sine tre restauranter nu halverer menupriserne.
"Jeg vil hellere med fulde huse have en dårlig business case på den korte bane end kigge på tomme stole," lød fra hende i Børsen forleden.
“Familievirksomheden Aage Damgaard Aps rummer i alt 16 restauranter, inklusive mikrobryggerier og pop up-restauranter. I Københavnsområdet er der fire, i Australien er der to, og på Grønland er der én, mens resten ligger vest for Storebælt."Underskud i år? Nej, det håber jeg den ondenlynemig ikke.
Lars Damgaard, ejer, A Hereford Beefstouw
“Jo længere vest på man kommer i Danmark, jo mindre mærker vi til corona. I Australien er det helt slemt. Der bor i tusindvis af kinesere, som tog hjem til det kinesiske nytår og nu ikke kan komme tilbage til deres studier, job og virksomheder," siger Lars Damggaard.
Det seneste regnskab fra Aage Damgaard Aps, som jo også er ramt af, at interessen for bøffer og kødretter er mindre end tidligere, viste et driftsunderskud i 2018 på små 2 mio. kr.
bjba@borsen.dk