ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Coop vil sætte sig på onlinetronen

Ifølge koncerndirektør Jan Madsen skal Coops nye softwaresatsning, selskabet Lobyco A/S, nå en trecifret millionomsætning inden for tre år. Fotograf: Andreas Vinther
Ifølge koncerndirektør Jan Madsen skal Coops nye softwaresatsning, selskabet Lobyco A/S, nå en trecifret millionomsætning inden for tre år. Fotograf: Andreas Vinther
1 Hvorfor satser Coop på det her nu?

Coop har i årevis med den nu tidligere topchef Peter Høgsted i spidsen satset massivt på at trække fra rivalerne og sætte sig tungt på onlinetronen. Den plan skal det nye selskab sætte endnu mere fart på. Samtidig har Coop set et hul i markedet, hvor koncernen vil udnytte det forarbejde, som Coop allerede har lavet.

2 Coop vil have mere fokus på drift. Hvordan passer satsningen ind i det?

Da Peter Høgsted blev fyret, sagde formand Lasse Bolander, at Coop skal have mere fokus på drift og indtjening. Derfor kan timingen virke pudsig, fordi det reelt er et træk væk fra kerneforretningen, som Coops regnedreng Kræn Østergaard Nielsen nu skal stå i spidsen for. Men en del af regnestykket er Coops strategi om at tjene penge på nye forretningsområder, som Coop selv kan udnytte, og håbet er, at softwareselskabet kan blive et guldæg.

3 Hvilken rolle spiller det, at satsningen kommer midt i tronskiftet i ledelsen?

Formentlig ikke det store lige nu, fordi det har været undervejs længe. Men idéen er født under Peter Høgsted, så det bliver sandsynligvis afgørende, om satsningen kan være med til at give Coop et hop i indtjeningen, som er et centralt mål for den nye topchef.

4 Er det realistisk at lande store kunder?

Coop går benhårdt efter at hive internationale dagligvaregiganter som f.eks. Walmart og Tesco ind som kunder, men selvom koncernen allerede er i dialog med store spillere, er det ikke en nem opgave. Men alt tyder på, at krisen har digitaliseret detailbranchen enormt, så får Coop foden indenfor, er det mere realistisk, at det bliver stort.

5 Hvad gør konkurrenterne?

Stort set alle de største dagligvarekæmper har optrappet deres onlineinvesteringer, men Coop er den eneste, som forsøger at gøre koncernens egne it-løsninger til en selvstændig forretning. Derfor træder Coop igen et skridt foran konkurrenterne, hvor bl.a. Salling Group først for nyligt kom på banen med en onlineplatform til salg af fødevarer flere år efter Coop.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis