Dagligvarekoncernen Coop, der blandt andet ejer Kvickly og Fakta, rækker en hånd ud til sine omkring 100 eksterne lejere.
Coop tilbyder nu virksomhederne, der lejer sig ind i Coops bygninger, at de kan vente med at betale husleje de næste tre måneder.
Det vil betyde, at Coop må vente på et tocifret million.-beløb i den periode.
“Corona-krisen rammer også mange af vores lejere på deres likviditet. Vi vil gerne hjælpe dem nu, hvis de har behov for det,” siger Kræn Østergård Nielsen, der er koncerndirektør i Coop., i en meddelelse.
Der er hovedsageligt tale om erhvervslejemål, der er i Coops bygninger.
“Det er også en hjælp til os selv, så vi har de samme gode lejere, når denne krise er ovre,” siger Kræn Østergård Nielsen.
leverandører har fået betaling tidligere end normalt.
Coop fortæller til Børsen, at man sammen med lejerne vil finde en løsning på betaling af den udskudte leje, når likviditeten er tilbage.
Modekoncernen Bestseller har meddelt sine udlejere, at man ikke vil betale husleje, mens Jysk har bedt om nedslag i huslejen.
I sidste uge tilbød Coop at kunne fremrykke betalingen af sine fakturer til sine små og lokale leverandører.
“Corona-krisen rammer også mange af vores lejere på deres likviditet. Vi vil gerne hjælpe
Kræn Østergård Nielsen, koncerndirektør, Coop
Det tilbud er faldet i god jord hos leverandørerne. Indtil videre har 378 leverandører fået tidligere betaling for deres varer.
I store dele af erhvervslivet er det ellers normalt at betale regninger måneder efter, at en service eller varer er leveret.
Også Salling Group, der ejer Bilka og Netto, har fortalt, at man vil betale sine 1400 mindste leverandører før tid. Det løb op i omkring 500 mio. kr.
I Coop betyder fremrykkelsen af betalingerne ifølge pressemeddelelsen, at der ugentligt bliver betalt et trecifret millionbeløb før tid.