ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

It-selskabet Columbus har afskediget til 212 ansatte i år

It-selskabet Columbus har sagt farvel til 212 ansatte siden årsskiftet. Reduktionen i antallet af medarbejdere er blandt andet sket efter et andet kvartal, hvor selskabet har været presset på salget.

Det skriver IT-watch.

Ifølge Thomas Honoré, koncernchef for Columbus, begyndte selskabet at ansætte mange mennesker ved halvåret sidste år.

- I første kvartal 2020 var vi 200 mennesker mere, end vi var i første kvartal 2019. Der havde vi virkelig gang i den. Og så kommer corona, hvor vi blev nødt til at reducere.

- Meget af det kommer ved hjælp af naturlig afgang, og så er der også nogle medarbejdere, der er blevet afskediget. Men det er helt naturligt i sådan en forretning som vores," siger Thomas Honoré til ITWatch.

Columbus har omkring 2200 ansatte, hvoraf cirka 300 er i Danmark. 10 af medarbejderne i Danmark er blev afskediget siden årsskiftet.

Thomas Honoré påpeger ifølge ITWatch, at selskabet mangler 10 ansatte i Danmark og er i gang med at ansætte.

Selskabet har onsdag fremlagt regnskab for første halvår af 2020, som Columbus betegner som "generelt tilfredsstillende."

I regnskabet fremgår det, at Columbus har været påvirket af coronaudbruddet i andet kvartal, hvor omsætningen faldt 7 pct. Selskabet havde desuden en vækst i driftsoverskuddet på 23 pct. i andet kvartal.

Ritzau/FINANS




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis