Det britiske medicoselskab Convatec, der konkurrerer med danske Coloplast på markedet for stomi, kontinens og sårpleje, har købt en ny amerikansk distributør.
Det drejer sig om det Texas-baserede selskab J&R Medical, der er en selvstændig distributør af kateter-relaterede produkter, oplyser Convatec i en pressemeddelelse fredag morgen.
- Tilføjelsen af J&R Medical til vores Home Distribution-gruppe vil styrke vores tilstedeværelse i et betydeligt og vigtigt amerikansk marked. Dette opkøb styrker også Convatecs position som en ledende distributør af urinkatetre i USA, siger Paul Moraviec, selskabets administrerende direktør, i meddelelsen.
Convatec oplyser ikke størrelsen på opkøbet, men af meddelelsen fremgår det, at J&R Medical leverede en omsætning på omkring 9 mio. dollar sidste år.
Danske Coloplast har i løbet af det seneste år også opkøbt flere af de såkaldte home care-selskaber, hvor sygeplejersker besøger patienterne privat og dermed er i direkte kontakt med brugerne.
I december annoncerede den danske medicokoncern, at den havde købt den franske distributør SAS Lilial for et kontant beløb på 35,5 mio. euro, svarende til cirka 264 mio. kr. I februar fortalte selskabet desuden, at det har fået tyske Incocare Gunhild Vieler ind i folden.
Coloplast ejer desuden homecare-selskaber i Storbritannien og USA. I sidstnævnte marked ejer selskabet distributøren Comfort Medical, der opererer over hele USA og blandt andet leverer stomiprodukter og katetre direkte til patienter.
/ritzau/FINANS