ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Civilstyrelsen godkender fundatsændring i Carlsberg

Fundatsændringen i Carlsberg er godkendt af Justitsministeriet/Civilstyrelsen, som ventet.

Det fremgår af regnskabet fra Carlsberg for tredje kvartal.

Carlsbergfondet meddelte 25. oktober, at man ønskede at ændre fondets fundats, og at Carlsbergs udbyttepolitik skal revideres.

Carlsbergfondet vil fortsat skulle eje mindst 51 pct. af stemmerettighederne i Carlsberggruppen, men det skal ikke længere være påkrævet, at fondet ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen.

Carlsberg har i den forbindelse gennemgået udbyttepolitikken, og ønsker nu at ændre den, så 25 pct. af det justerede nettooverskud bliver udbetalt i udbytte.

Hvis udbyttesatsen havde været gældende for 2012, ville det betalte udbytte have været mere end 50 pct. højere.

Ændringen vil blive indfaset over to år, så det første udbytte under de nye regler vil være udbyttet for 2014, der udbetales i 2015.

Carlsbergs overordnede mål for kapitalstrukturen er at fastholde en Investment Grade-kreditvurdering.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis