Han var her, der og alle vegne i dansk erhvervsliv i anden halvdel af 1800-tallet, C.F. Tietgen.
C.F. Tietgen (1829-1901) var med til at skabe en næsten endeløs række af virksomheder, men i stedet for at opremse dem, forsøger vi her at finde ud af, hvad det var, han kunne.
Han kom hjem fra et udlandsophold i 1857, og blot 28 år gammel blev han ved tilfældighedernes spil leder af Privatbanken.
Med inspiration fra udlandet ledede han banken som en såkaldt universalbank, der engagerede sig i udvikling og drift i industri.
Det var nyt i en tid, hvor Danmark stadig var et landbrugsland.
Der var stor forskel på de nye virksomheder. I for eksempel Det Forenede Dampskibs-Selskab skabte han et afgørende led i samfundets infrastruktur. Det var før jernbanens gennembrud, og han udnyttede de muligheder inden for sejlads, som de nye dampskibe skabte.
I Det Store Nordiske Telegraf-Selskab, landets første tech-virksomhed, viste han i en trist tid, hvor landet var præget af nederlaget i 1864, at det var muligt at skabe en virksomhed, som kunne konkurrere internationalt.
Trods disse forskelle var der fællestræk ved hans måde at lede på.
Erhvervshistoriker Martin Jes Iversen, CBS, forklarer i en særudgave af Børsens podcast “Topchefernes strategi”:
“Hans metode gik på, at han oftest gik til eksisterende virksomheder, og så hjalp han dem frem, for eksempel ved at børsnotere dem og lave dem til aktieselskaber. Han gjorde det også ved at lægge dem sammen, så en meget vigtig del af Tietgens virke var at skabe større selskaber gennem sammenlægninger”.
Dette forklarer, at ordene “De forenede” ofte indgik i navnet.
Martin Jes Iversen fortæller, at C.F. Tietgen ikke kaldte det for fusioner, men at han talte om at skabe ringe i industrien.
Der var to formål: For det første at skabe volumen, så man fik kræfter til at investere i ny teknologi, og for det andet – næppe lovligt i dag – at begrænse konkurrencen, så man med afsæt i et monopol på sit hjemmemarked kunne komme ud i verden.
Kort sagt: Hvad var det, C.F. Tietgen var dygtigere til end andre?
For det første forstod han mulighederne i ny teknologi. Det er en værdifuld evne for en erhvervsleder at kunne se en ny tendens tidligere end andre. Tietgen havde den evne i en tid præget af udbredelse af jernbanen, telegrafen og dampskibene.
For det andet var han god til organisation. Han evnede at skabe større enheder, at organisere selskaberne, så de kunne investere i ny teknologi.
“Fremskridt kræver organisation, det er essensen hos Tietgen”, siger Martin Jes Iversen.
Læs i morgen: Sådan gjorde Severin Jørgensen et samfundsnyttigt formål til en konkurrencefordel.
