Cbrain opjusterer sine forventninger til 2020, efter at året foreløbigt har budt på en bedre ordreindgang og produktion end ventet.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse mandag.
Cbrain venter nu en omsætningsvækst på 16-18 pct. mod tidligere 14-16 pct.
Cbrain ser også en højere indtjeningsgrad end tidligere. Selskabet venter nu en margin før skat (EBT) på 8-11 pct. mod tidligere 7-10 pct.
Aktien stiger 8 pct. til 135 kr.
/ritzau/FINANS