ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carsten Dilling: "Det, der skete i går, var good news for SAS"

Det bliver nemmere at være SAS, efter at den norske stat har solgt sine aktier. Sådan lyder meldingen onsdag morgen fra flyselskabets danske formand, Carsten Dilling.

"Det er kun noget, som simplificerer SAS, at vi nu har to statslige ejere og Wallenberg-familen. Og et setup, hvor vi har en meget ansvarlig ejerkreds, synes jeg, med den dialog, vi har med dem. Det er godt for kompagniet. Så på den måde synes jeg, at det, der skete i går var good news for SAS. Det forenkler tingene på en eller anden måde," siger SAS-formanden til Børsen.

Markedet skeptisk

Aktien i SAS falder fra åbningen onsdag 3,5 pct. til 12,47 kr., efter at den norske stat netop har solgt alle sine 37,8 mio. aktier i luftfartsselskabet til institutionelle investorer. 

Virksomheder
Kristian Jensen: Vi beholder SAS selvom Norge sælger
Aktieposten, der svarer til 9,88 pct. af aktiekapitalen i SAS, giver dermed den norske stat et bruttoprovenu på 652 mio. svenske kr. Det fremgik af en meddelelse tidligt onsdag morgen.

Norges aktiesalg skete til en kurs på 17,25 svenske kr. per aktie, hvilket omregnet til dansk valuta svarer til cirka 12,42 danske kr.

Dilling: Det var ventet

Med det norske frasalg rettes fokus nu mod Sverige, hvor staten også har indikeret, at den vil sælge sin andel af SAS - og ifølge medieforlydender har svenskerne angiveligt allerede forsøgt aktivt at sælge sin andel af SAS, der udgør 14,8 pct.

Hvis det lykkes, vil Danmark stå alene tilbage med 14,2 pct. af aktierne,

Carsten Dilling maner dog til ro i forhold til den nye ejerstruktur.

Penge
SAS-aktien falder efter Norges salg af aktier med rabat
"Det her har været ventet. Vi har jo vidst, at der lå en Stortings-beslutning om at sælge, og at den norske nærings- og fiskeriminister har længe haft en fuldmagt liggende, hvor han har kunnet eksekvere, når han syntes, det var passende," siger Carsten Dilling.

Finansminister takker Norge

Også den danske stat er tidligt onsdag ude for at berolige markedet og SAS' interessenter.

Finansminister Kristian Jensen (V) skriver i en skriftlig kommentar:

"Det har længe været kendt, at den norske stat ikke har set sig selv som langsigtet ejer af SAS og derfor har ønsket at sælge deres aktier. Norges udtræden af ejerkredsen kommer derfor ikke som en overraskelse. De tre skandinaviske lande har udgjort rygraden i SAS siden selskabets etablering for mere end 70 år siden. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at takke den norske stat for et stort og vigtigt bidrag til SAS gennem en lang årrække som hovedaktionær," skriver han.

"Med Norges udtræden starter en ny epoke i selskabets historie. Det ændrer dog ikke på den danske stats holdning til ejerskabet af SAS. Der er fortsat bred politisk opbakning til at fastholde statens ejerskab af SAS,” oplyser finansminister Kristian Jensen.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis