ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsbergs niche stormer frem

Carlsbergs cideropkomling, Somersby, fortsætter sin aggressive vækst.

Det viser Carlsbergs tredje kvartalsregnskab. Sammenlignet med sidste år er salget af ciderdrikken vokset med 43 pct. år til dato.

Somersby så dagens lys i 2008, og nu, seks år senere, er det især markederne i Polen, England og Portugal, og det nye sociale medie-fremstød #friendsie, som bærer væksten. Salget gør Somersby til det hurtigst voksende cider-mærke blandt de ti største mærker globalt. Carlsberg afsætter Somersby til i alt 43 lande.

”Den massive vækst skal ses i lyset af, hvilken base det kommer fra, men Somersby er blevet en stor succes, som er begyndt at udgøre en betydelig andel af det samlede salg, og derfor er det interessant for Carlsberg, at væksten fortsætter,” siger Morten Imsgard, senioranalytiker hos Sydbank.

Det traditionelle pilsnermarked er i vid udstrækning mættet, hvilket afspejler sig i væksten på salget af Carlsbergs hovedprodukt, som ligger på 3 pct. Derfor er det nye produkter, der skal til for at vinde nye markeder og vokse på eksisterende.

Sælger på historie

Foruden Somersby går det også godt med salget af den belgiske abbey ale, Grimbergen, som galoperer frem med en vækst på 30 pct. Grimbergen er siden 2013 blevet introduceret på flere markeder, så den nu sælges i 33 lande.

”Grimbergen er et af de andre produkter, hvor der er meget at hente endnu for Carlsberg. Selvom den stærke klosterøl er en øltype, som findes i mange moderne ølmarkeder, kan Carlsberg hente et stort salg på Grimbergens historie,” siger Morten Imsgard om belgieren, som Carlsberg købte i 2008.

Succesen for Carlsbergs opkomling og opkøb betyder, at det først er på vækstræsets tredjeplads, at Carlsbergs egne kerneprodukter indtræder. Salget af Tuborg, som har været en fast del af porteføljen siden 1970, er siden årsskiftet vokset med 23 pct. Her er det især det asiatiske marked med Kina og Indien i front, der er med til at bære salget frem.

Salget af den Carlsberg-ejede franske øl, Kronenbourg 1664, er i årets første ni måneder vokset med 10 pct. Trods øget salg i både Frankrig og Asien, skyldes den høje vækst især, at der sammenlignes med en periode i 2013, hvor lagerbeholdningerne blev nedbragt i Frankrig.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis