ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg vinder terræn i et Rusland på skrump

Carlsberg fortsætter sit togt i Rusland og generobrer med første kvartal markedsandele i den vigtige salgsmotor mod øst. Men forretningen skranter i forhold til forventningerne i det lille kvartal.

Topchef Jørgen Buhl Rasmussen har gjort det til en af sine førsteprioriteter at kæmpe sig tilbage i Rusland, hvor Carlsberg har mistet noget af sit suveræne fodfæste. I årets første tre måneder fortsætter bryggeriet på rette kurs.

Markedsandelen i Rusland steg i første kvartal til 38,4 pct. fra 37,6 pct. samme kvartal sidste år. Det er også en marginal fremgang fra fjerde kvartal sidste års 38,3 pct.

"Den markante forbedring af markedsandelen skyldtes mærker som Baltika Cooler, Zatecky Gus, Zhigulevskoe og Holsten, mens salget af vores lokale premium-mærke, Baltika 7, var negativt påvirket af lukningen af salgssteder," skriver Carlsberg.

Den gode melding om terrænudvidelsen i Rusland bliver skæmmet af den generelle forretningsudvikling i en stagnerende Østeuropa-region, hvor det russiske ølmarked udgør langt hovedparten og faldt med et midt-encifret procenttal.

Flere skal drikke Baltika


Her var omsætningen på 2,9 mia. kr. et stykke under forventningerne indsamlet af SME Direkt for Ritzau Finans. Analytikerne havde regnet med et salg lige over 3 mia. kr., mens driftsresultatet skuffede med 33 mio. kr.

Med til at dæmpe ølsalget var det seneste forbud mod ølsalg i kiosker samt en mindre vækstopbremsning i Rusland, hvilket automatisk dæmper forbruget.

Carlsberg-ledelsen kræver, at den russiske forretning vinder endnu flere kunder fra konkurrenterne og afsætter derfor også midler til kundejagten. Som eksempler fremhæves lancering af flere varianter af Baltika-øllen samtidig med aktiveringen af sponsoraterne af Vinter-OL i Sotji og den russiske nationale ishockeyliga.

"Disse sponsorater er væsentlige tiltag i understøttelsen af Baltika-porteføljen," skriver Carlsberg, der kæmper med sit salg af Baltika-øl efter forbuddet mod kiosksalg.

Se interview med Carlsbergs topchef Jørgen Buhl Rasmussen senere i dag på borsen.dk.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis