ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg udvider i Polen med EU-millioner - fagblad

Siden Carlsberg købte sit første polske bryggeri i 2001, har virksomheden ekspanderet voldsomt i landet. I dag arbejder omkring 1200 ansatte på de tre bryggerier i datterselskabet Carlsberg Polska.

Det skriver Fagbladet 3F.

"I samme periode har næsten 600 bryggeriarbejdere mistet jobbet her i landet, så der i dag kun arbejder omkring 800 på Carlsbergs danske bryggerier. Det er sket samtidig med, at virksomheden har modtaget syv millioner kroner i støtte fra EU's strukturfonde," skriver 3F.

Ifølge EU's regler må man ikke give støtte til udflytning af job. Den form for EU-støtte er ulovlig, fastslår lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i EU og Østeuropa Søren Riishøj.

Carlsberg afviser.

"Der er ikke flyttet et eneste bryggeriarbejderjob fra Danmark til Polen," siger kommunikationschef i Carlsberg Jens Bekke til Fagbladet 3F.

Han forklarer ændringerne i medarbejderstaben med, at polakker drikker flere øl og danskerne færre øl nu end for 12 år siden.

"I Danmark producerer vi primært øl til det danske marked. I Polen producerer vi primært øl til det polske marked," siger kommunikationschefen.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis