ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg stopper lønhop og nyansættelser

Konsekvenserne af den afgrundsdybe situation i Rusland, som er Carlsbergs største enkeltmarked, mærkes nu i alle grene af den globale koncern.

Fra nytår har bryggerikæmpen således indført stop for nye ansættelser, og samtidig kan samtlige af de omkring 40.000 ansatte verden over glemme alt om lønstigninger.

Penge
Udlandets tro på Carlsberg-aktien daler
"De her tiltag gælder for hele verden, og det gælder alle medarbejdere. Indtil videre til udgangen af 2015. Det afhænger af, hvordan tingene udvikler sig," siger pressechef Jens Bekke.

Gælder lønstop fra toppen i koncerndirektionen til produktionen rundt omkring?

"Der er lønstop i hele koncernen, og det gælder alle medarbejdere. Men vi overholder selvfølgelig gældende overenskomster," siger pressechefen.

Hvad har reaktionerne været på de her udmeldinger?

"Der har ikke været reaktioner på det på den måde. Folk har fulgt udviklingen og ved, hvad det betyder for os med rubelkursen. Vi har løbende lavet tiltag for at imødekomme det," siger Jens Bekke.

Penge
Rusland får junk-stempel fra ratinggigant
Foreløbig har bryggeriet sat to bryggerier i Rusland på pause som direkte konsekvens af den dybe økonomiske krise i landet.

Verdens største land har gennem en årrække været den helt store satsning i Carlsberg-koncernen, og derfor gør det ondt, når økonomien i landet udvikler sig til et åbent sår, og udsigterne for bedring er mudrede.

Siden sommeren 2014 er Carlsberg-aktien faldet 16 pct. til kurs 491 kr. I samme periode er C20 Cap-indekset steget 7,5 pct.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis