Carlsbergs konkurrenter fra Sabmiller har offentliggjort et regnskab for de første seks måneder af 2013/2014, der er en smule bedre end analytikernes forventninger på toplinjen.
Bryggeriets organiske salg af øl på volumenbasis voksede 1 pct. i første halvår, hvilket var positivt i forhold til analytikernes forventning, der havde forudset nulvækst ifølge et estimat fra Bloomberg News.
Den samlede volumen voksede 2 pct. på organisk basis, drevet af en vækst på 5 pct. i salget af læskedrikke.
Selskabets finansielle præstationer udvikler sig i tråd med forventningerne, skriver selskabet i regnskabet.
Vækst uden for Europa
Udviklingen er især drevet af udviklingen i Afrika, Latinamerika, Kina og Sydafrika, mens både Europa og Nordamerika fortsat er udfordret, skriver Sabmiller.
"Efter en udfordrende start på året, blev handelsforholdene i Europa og Nordamerika forbedret en smule i andet kvartal på trods af, at forbrugermiljøet stadigvæk er under pres. På trods af den herskende usikkerhed for nuværende omkring vækstmarkeder, har vi tillid til udsigterne for vækst på længere sigt," skriver adm. direktør Alan Clark i regnskabet.
/ritzau/FINANS