Opdateret 07.31 -Carlsberg er tilbage på ret kurs, når det gælder indtjeningen og udviklingen på bundlinjen.
Det viser koncernens årsrapport, hvor virksomheden samtidig annoncerer et aktietilbagekøbsprogram på 18 kr. pr. aktie, svarende til 4,5 mia. kr. i 2019.
Det er første gang i 16 år, at koncernen sender milliarder retur aktionærerne, hvilket understreger, at Carlsberg er tilbage på ret kurs efter nogle pauvre år i kølvandet på finanskrisen.
Verdens fjerdestørste bryggeri omsatte i andet halvår for 31,5 mia. kr. mod en forventet toplinje på 31,1 mia. kr. Det udmøntede sig i et resultat efter skat i årets sidste seks måneder på 4,5 mia. kr. (est: 4,4 mia. kr.), hvilket var produktet af en indtjening (ebitda) på 4,95 mia. kr. (est: 4,96).
For hele 2018 svarer det til en omsætning på 62,5 mia. kr., hvilket var 6,5 pct. højere end i 2017, mens overskuddet efter skat landede på 6,1 mia. kr. - tre gange så højt som året forinden.
På den mere negative side blev Carlsberg i 2018 ramt af en negativ valutaeffekt på en halv mia. kr.
Ser man på de respektive markeder, var devalueringen af den russiske rubel primus motor med en negativ effekt på 200 mio. kr., de asiatiske møntfoder på -160 mio. kr., mens mens udviklingen på de europæiske valutamarkeder samlet kostede en nedskrivning på 140 mio. kr.
I 2019 forventer Carlsberg en "midt-encifret vækst" i driftsresultatet, et fald i de samlede omkostninger, og at man styrer uden om nedskrivninger i forbindelse med udsving i valutaerne på de forskellige markeder. I det forgangne år opjusterede virksomheden sine forventninger to gange.
Spareplan slår interne forventninger
Carlsberg har været i gennem en stor restrukturering de seneste tre et halvt år, efter Cees 't Hart afløste Jørgen Buhl Rasmussen som topchef. Omkostningerne er blevet skåret kraftigt ned, hvilket bl.a. har medført, at 2000 stillinger er blevet nedlagt, og at to tredjedele af virksomhedens 60 øverste chefer enten er blevet udskiftet eller rykket til en anden position.
I december kunne Heine Dalsgaard overfor Børsen fortælle, at sparprogrammet "Funding The Journey", der blev iværksat efter Cees 't Harts tiltrædelse, har slået alle forventninger og udmøntet sig i en samlet omkostningsreduktion på 2,3 mia. kr. mod et tidligere estimat på 1,5 - 2 mia. kr. Samtidig er bundlinjen blevet markant forbedret efter den store nedjustering i sommeren 2015.
I årsrapporten fortæller Carlsberg nu, at man har realiseret en samlet besparelse på 3 mia. kr., hvilket altså er dobbelt så meget, som det mest konservative estimat i første omgang lød på.
Ser positivt på aktien
Konkret betyder det, at Carlsberg nu er rustet til at investere i forretningen og dermed løfte toplinjen som et led i vækststrategien frem mod 2022, der går under navnet "Sail '22".
"Halvdelen af de fordele, vi har fået ud af "Funding the Journey", er gået til at forbedre bundlinjen, og den anden halvdel til at investere i organiske vækstinitiativer. Vi kan igen investere i organisk vækst, men faktum er stadig, at vores bundlinje er for lav i forhold til vores rivaler," sagde Heine Dalsgaard til Børsen.
At Carlsberg i dag er en markant mere veldrevet virksomhed, ses også på analytikernes syn på aktien. Senest har storbankerne Morgan Stanley, Nordea og DNB løftet deres kursmål på aktien, mens Danske Bank som de eneste har sænket forventningerne fra kurs 885 til 855 - det er dog stadig højere end alle tre førnævnte finanshuses kursmål på Carlsberg.
Carlsberg-aktien er steget med 9 pct. siden nytår og med næsten 50 pct. siden sommeren 2015.