ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg overvejer rubel-obligationer

Carlsberg overvejer at udstede obligationer i rubler.

Det fortæller bryggeriets finansdirektør Jørn P. Jensen i et svar til Bloomberg News.

"Markedet for virksomhedsobligationer fortsætter med at være en attraktiv og vigtig del af finansiering. Før hver udstedelse overvejer vi nøje vores muligheder, og det inkluderer også rubler," skriver Jørn P. Jensen til nyhedsbureauet.

Udsving i rublen kostede i tredje kvartal Carlsberg dyrt, og gæld i rubler kunne derfor være med til at mindske effekten af russiske valutaudsving.

Carlsberg annoncerede tirsdag en ny kreditfacilitet på 2,51 mia. euro med løbetid til februar 2019 med mulighed for forlængelse. Den erstattede to tidligere kreditfaciliteter med udløb i 2015 og 2016 og blev indgået med "gunstige priser og betingelser" ifølge bryggeriet.

Derudover har Carlsberg fem udestående obligationer på i alt 3,5 mia. euro og 300 mio. pund.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis