ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg overvejer opkøb i Chongqing

Carlsberg kan være på vej til at øge sin ejerandel i det kinesiske bryggeri Chongqing Brewery.

Det fortæller det danske bryggeri i en meddelelse mandag middag. Handlen med aktien i Chongqing er midlertidigt blevet suspenderet, indtil der er klarhed om transaktionen.

"Carlsberg-gruppen har via sin helejede dattervirksomhed Carlsberg Brewery Hong Kong Limited meddelt Chongqing Brewery Co., Ltd, at en potentiel transaktion i relation til et øget ejerskab af selskabet er under overvejelse," skriver Carlsberg.

Efterfølgende er handlen med aktier i Chongqing Brewery blevet suspenderet med henblik på at undgå unormale udsving i aktiekursen.

"Indtil suspensionen ophører, kan selskaberne ikke give yderligere oplysninger," lyder det fra bryggeriet.

Carlsberg har en ejerandel på 29,7 pct. i Chongqing Brewery.

/ritzau/FINANS


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis