Det er ikke kun i Rusland, Carlsberg er taget som gidsel i et nationaløkonomisk drama. Siden Carlsbergs opkøb i november er Grækenland igen kommet i rampelyset med risiko for at forlade euroen, hvilket vil ramme det danske bryggeri hårdt.
18. november overtog Carlsberg magten i det lokale bryggeri Olympic Brewery ved at købe 51 pct. af aktierne og fusionere det med sit græske bryggeri, Mythos.
Siden er den tiårige græske statsrente oversteget 10 pct. på fornyet frygt for, at finanskrisens syndebuk forkaster sine stramme spareprogrammer og ender med exit fra eurosamarbejdet, hvis venstrefløjspartiet Syriza vinder parlamentsvalget 25. januar.
Ikke ligefrem en god start for Carlsbergs ekspansion.
"Timingsmæssigt er det ikke så heldigt for Carlsberg, hvis det ender med en græsk udmeldelse af euroen og en sandsynlig statsbankerot, hvor økonomien skal genopbygges fra bunden med en nye egen valuta," siger Morten Imsgard, aktieanalytiker i Sydbank.
Nødt til at gøre noget
Men de dystre, potentielle scenarier ændrer ifølge analytikeren ikke på, at Carlsberg alligevel er kommet til en skillevej i Grækenland, der kræver handling.
"Carlsberg er en håbløs nummer to efter Heineken i det marked og er nok nået til den erkendelse, at enten skal Carlsberg trække sig eller forsøge at styrke sin forretning og få større skala og flere attraktive produkter i porteføljen," konstaterer Morten Imsgard.
Heineken sidder på 55 pct. af det græske ølmarked, mens Carlsberg med Olympic i stalden kommer op på 29 pct.
Morten Imsgard vurderer, at Carlsberg for et relativt lille beløb har kunnet købe sig ind i Olympic Brewery og derfor slog til, da chancen bød sig for at blive lidt større.
Carlsberg afventer
Fra Carlsberg lyder det, at man fortsat afventer godkendelse af myndighederne til fusionen.
"Vi ønsker ikke at spekulere i eventuelle effekter af en eventuel euroexit. Men i den udstrækning det påvirker økonomi og forbrugertillid, vil det naturligvis også påvirke vores forretning i Grækenland," siger kommunikationsdirektør Jens Bekke.
Morten Imgard tror, at Carlsberg-ledelsen er godt tilfreds med ikke at være endnu mere eksponeret mod Grækenland efter den seneste måneds udvikling.
"Det er et større problem for Heineken, hvis Grækenland kollapser, hvilket nogle scenarier peger i retning af, hvis parlamentsvalget ender, som meningsmålingerne siger," siger analytikeren.