Baltic Beverages Holding (BBH), der er ejet af Carlsberg, har købt 10,5 pct. af det ældste eksisterende bryggeri i Hviderusland, Alvaria, fra den europæiske udviklingsbank, EBRD, for et uoplyst beløb. Det oplyser advokatfirmaet Sorainen, som har stået for handlen, i en meddelelse.
Carlsberg bekræfter handlen, som bringer BBH's samlede aktiepost i bryggeriet op på 78,3 pct.
- Carlsberg er allerede det klart største bryggeri i Hviderusland, og som vi tidligere har sagt, er det en del af vores strategi at styrke vores position i de markeder, hvor vi allerede vokser og allerede er blandt de største, som tilfældet er her, siger pressechef Kasper Elbjørn.
BBH begyndte sit opkøb i bryggeriet i 2006, da selskabet var et joint venture mellem Carlsberg og Scottish & Newcastle. I 2008 blev ejerandelen øget til 47 pct., inden at BBH i 2011 øgede yderligere til 67,8 pct.
Carlsberg-aktien falder onsdag kort før klokken 11 med 0,4 pct. til 770,20 kr. på børsen i København.
/ritzau/FINANS