To af landets største fødevaregiganter Carlsberg og Danish Crown vælger at deltage i en meget omstridt konference i St. Petersborg, som den russiske præsident Vladimir Putin er vært for - og som mange amerikanske giganter har valgt at boykotte efter råd fra USA's præsident Obama. Det skriver business.dk.
De to danske virksomheder har så meget på spil i Rusland, at de vælger at sende topcheferne Jørgen Buhl Rasmussen og Kjeld Johannesen afsted til den årlige International Economic Forum i St. Petersborg, der har stor prestigemæssig betydning for Putin.
"Jeg passer mit arbejde, andre må tage sig af politik. Min holdning er, at den vanskelige økonomiske situation for danske svineproducenter gør, at jeg må deltage. Men jeg følger selvfølgelig udviklingen nøje. Og så må amerikanerne gøre op, hvilken økonomisk betydning, Rusland har for dem," siger Kjeld Johannesen fra Danish Crown til business.dk.
Topchefer fra blandt andre Goldman Sachs, Morgan Stanley, PepsiCo, Alcoa og ConocoPhilips har valgt at melde afbud efter pres fra Obama på grund af den russiske besættelse af dele af Ukraine.