ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg nedbringer gæld med salg af Tuborg-grund

De penge, som Carlsberg får for salget af den sidste del af Tuborg-området nord for København, skal gå til nedbringelse af gæld.

"Beløbet vil blive benyttet til at nedbringe gælden. Der vil være et regnskabsmæssigt tab i fjerde kvartal for Tuborg-området, hvilket skyldes afskrivninger på en parkeringskælder," siger Kasper Elbjørn, der er presseansvarlig for Carlsberg i Danmark, til Ritzau Finans.

Carlsberg-gruppen vil modtage en kontant betaling i 2015 på 600-700 mio. kr. efter skat for salget. Det er pensionskassen Danica, der er køberen.

Handlen er ifølge den danske bryggerigigant i tråd med koncernens ambitioner om bortskaffelse af ikke-kerne-aktiver, at forbedre afkastet af den investerede kapital og at reducere sin finansielle gearing.

Carlsberg lancerede i sit regnskab for tredje kvartal et omfattende omstruktureringsprogram, kaldet Funding the Journey, der samlet ventes at komme til at koste bryggerikoncernen 10 mia. kr. i nedskrivninger og restruktureringsomkostninger.

"Men processen omkring frasalget startede faktisk før Funding the Journey-programmet blev iværksat," fortæller Kasper Elbjørn.

Han vil ikke på nuværende tidspunkt kommentere, hvorvidt der er andre ikke-kerne-aktiviteter, der skal afhændes.

/ritzau/FINANS

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis