Carlsberg tager nu konsekvensen af den træge udvikling på det russiske ølmarked og lukker to bryggerier.
Beslutningen er truffet, efter at produktionen på bryggerierne blev suspenderet sidste år.
"Som konsekvens heraf har Carlsberg-gruppen besluttet at lukke to af sine ti bryggerier i Rusland," skriver bryggeriet i en meddelelse torsdag morgen.
Nedskrivning på 700 millioner
De økonomiske konsekvenser af lukningen og den afledte restrukturering er en nedskrivning før skat på ca. 0,7 mia. kr., som vil blive indregnet i særlige poster for 2014, og derfor hverken vil påvirke resultatet af primær drift eller det justerede nettoresultat. Der er desuden tale om en nedskrivning, der ikke påvirker pengestrømmene.
De to bryggerier ligger i byen Chelyabinsk nord for grænsen mod Kazakhstan i den vestlige del af Rusland og byen Krasnoyarsk i den centrale del af det enorme land.
"Salgs- og distributionsorganisationerne vil blive videreført i de to byer, men leverancerne vil fremover ske fra gruppens øvrige otte russiske bryggerier. Lukningen vil reducere den russiske kapacitet med ca. 15 pct. og vil påvirke omkring 5-600 medarbejdere," oplyser Carlsberg, som har omkring 40.000 ansatte.
Stopper nyansættelser
Verdens største land har gennem en årrække været den helt store satsning i Carlsberg-koncernen, og derfor gør det ondt, når økonomien i landet udvikler sig til et åbent sår, og udsigterne for bedring er mudrede.
Fra nytår har bryggeriet som følge af situationen i Rusland indført et stop for nyansættelser og lønhop, som gælder globalt.
Siden sommeren 2014 er Carlsberg-aktien faldet 16 pct. til kurs 491 kr. I samme periode er C20 Cap-indekset steget 7,5 pct.
/ritzau/FINANS