Carlsbergs begravelse af sine langsigtede forventninger høster ingen ros i markedet. Men bryggeriledelsen forbereder sig på vilde rutsjeture - især i Rusland - og på ikke at skuffe.
Carlsberg har skiftet konkrete mål for sine regioners overskudsgrader ud med to bløde formuleringer for fremtidens væksttempo i bryggeriet. Det er i dag medvirkende til at sende ølaktien 7 pct. ned.
Man kan diskutere, om det er lavere mål, mener senioraktieanalytiker Ricky Steen Rasmussen fra Nykredit. Men det er opnåelige mål og nok nemmere at arbejde med, som Carlsberg-ledelsen selv påpeger.
"Du kan sælge nok så meget øl, men stiger input-omkostningerne helt vildt som følge af en dårlig høst, kan du godt få to år med lavere overskudsgrader. Giver det så mening at opsætte forventninger på fem års sigt? Det gør det nok ikke," mener Ricky Rasmussen.
Salg af billigere øl giver indtjening, men reducerer samtidig overskudsgraden i forhold til avancen på luksusøl. Det gør det svært at balancere væksten i omsætningen og lønsomheden, og det absolutte driftsresultat samt vækst på bundlinjen er derfor ifølge analytikeren en langt bedre målestok.
Famler i blinde
Han regner stadig med, at ledelsen i Carlsberg fortsat arbejder mod at nå de tidligere mål, men i stedet over en mere langsigtet, gennemsnitlig bane set over hele koncernen.
Finanshuset J.P.Morgan Cazenove rynker på panden over det droppede finansielle mål.
"Vi læser det sådan, at Carlsberg ikke længere forventer en væsentlig bedring i sine østeuropæiske marginer," skriver bryggerianalytiker Matthew Webb i en kommentar.
Også aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank er utilfreds med det ringere informationsniveau fra Carlsberg-toppen.
"Vi er lidt mere i blinde, i forhold til hvad Carlsberg tjener i Asien - og ikke mindst hvad de tjener i Østeuropa, som er så afgørende for Carlsberg," sigerMorten Imsgard til Børsen TV.
Farlig linedans i Østeuropa
Han spekulerer i, om der ligger en konkret grund til, at Carlsberg ikke længere ønsker at opsætte forventninger.
"Jeg sidder med et indtryk af, at Carlsberg i Østeuropa er meget afhængig af at have medvind på mange eksterne parametre - som råvarepriserne - for for alvor at kunne levere toppræstationer rent indtjeningsmæssigt," siger Morten Imsgard.
Carlsberg løfter sløret en smule for deres forventninger til vækstraterne i det pressede vesteuropæiske marked. Regionen skal i snit forbedre sin overskudsgrad 50 basispoint om året i minimum de kommende fem år.
Det betyder, at der mindst skal lægges 2,50 procentpoint oven i overskudsgraden fra 2012 på 13,6 pct., så den stiger til 16,1 pct. Det skal sammenlignes med de hidtidige forventninger om en stigning til mellem 15 og 17 pct.
"Det rammer nøjagtigt det tidligere mål, og Carlsberg bruger også sine tidligere budgetter. De har ikke ændret på forudsætningen for, hvad de kan nå, men der kommer sandsynligvis store udsving undervejs," vurderer Ricky Rasmussen.
Store bump med på rette vej
De langsigtede overskudsgradsmål udstukket i februar 2010 lød for Østeuropa 26-29 pct. og 15-20 pct. for Asien. Men siden de ambitiøse måls fødsel er Carlsberg blevet ramt af en finanskrise, rigtig dårligt vejr samt tørke i Rusland. For 2012 hed overskudsgraden i Østeuropa 21,3 pct.
"Her skulle de håndtere to år med alt imod sig. Man kan effektivisere sig ud af rigtig meget, men går alle eksterne faktorer imod dig, er det ikke nemt," konstaterer Ricky Rasmussen.
Med sin størrelse i Carlsberg-forretningen er Østeuropa afgørende, og her er der rigtig mange usikkerhedsmomenter for det største enkeltmarked, Rusland. Carlsberg kan ifølge Nykredit lige så godt løbe ind i to år med stigende overskudsgrader, der så bliver afløst af nye afgiftsstigninger eller forbud, som igen giver massiv politisk modvind.
"Jeg tror stadig, de kan nå målet for Rusland. Men Carlsberg kommer til at tage nogle kæmpe bump, så det er ikke lige linje fra 21,3 pct. til 27,5 pct. Næste år kunne den godt hedde 23 pct., hvor så en dårlig høst året efter kunne sende den ned på 20 pct.," siger Ricky Rasmussen.
Jørgen Buhl Rasmussen forsøger at afdramatisere ændringen i forventningerne, som ifølge topchefen består af samme de samme visioner.
"Grunden til, at vi har ændret måden, vi udtrykker det på, er, at de gamle mål, fordi de var en procentmargin, kunne gå op og ned, selvom den absolutte indtjening var fin. Det er umuligt at styre efter både eksternt og internt, så vi konkluderede, at vi måtte ændre målsætningerne. Men det ændrer ikke på ambitionen," siger Jørgen Buhl Rasmussen til Ritzau Finans.
Carlsberg har skiftet konkrete mål for sine regioners overskudsgrader ud med to bløde formuleringer for fremtidens væksttempo i bryggeriet. Det er i dag medvirkende til at sende ølaktien 7 pct. ned.
Man kan diskutere, om det er lavere mål, mener senioraktieanalytiker Ricky Steen Rasmussen fra Nykredit. Men det er opnåelige mål og nok nemmere at arbejde med, som Carlsberg-ledelsen selv påpeger.
"Du kan sælge nok så meget øl, men stiger input-omkostningerne helt vildt som følge af en dårlig høst, kan du godt få to år med lavere overskudsgrader. Giver det så mening at opsætte forventninger på fem års sigt? Det gør det nok ikke," mener Ricky Rasmussen.
Salg af billigere øl giver indtjening, men reducerer samtidig overskudsgraden i forhold til avancen på luksusøl. Det gør det svært at balancere væksten i omsætningen og lønsomheden, og det absolutte driftsresultat samt vækst på bundlinjen er derfor ifølge analytikeren en langt bedre målestok.
Famler i blinde
Han regner stadig med, at ledelsen i Carlsberg fortsat arbejder mod at nå de tidligere mål, men i stedet over en mere langsigtet, gennemsnitlig bane set over hele koncernen.
Finanshuset J.P.Morgan Cazenove rynker på panden over det droppede finansielle mål.
"Vi læser det sådan, at Carlsberg ikke længere forventer en væsentlig bedring i sine østeuropæiske marginer," skriver bryggerianalytiker Matthew Webb i en kommentar.
Også aktieanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank er utilfreds med det ringere informationsniveau fra Carlsberg-toppen.
"Vi er lidt mere i blinde, i forhold til hvad Carlsberg tjener i Asien - og ikke mindst hvad de tjener i Østeuropa, som er så afgørende for Carlsberg," sigerMorten Imsgard til Børsen TV.
Farlig linedans i Østeuropa
Han spekulerer i, om der ligger en konkret grund til, at Carlsberg ikke længere ønsker at opsætte forventninger.
"Jeg sidder med et indtryk af, at Carlsberg i Østeuropa er meget afhængig af at have medvind på mange eksterne parametre - som råvarepriserne - for for alvor at kunne levere toppræstationer rent indtjeningsmæssigt," siger Morten Imsgard.
Carlsberg løfter sløret en smule for deres forventninger til vækstraterne i det pressede vesteuropæiske marked. Regionen skal i snit forbedre sin overskudsgrad 50 basispoint om året i minimum de kommende fem år.
Det betyder, at der mindst skal lægges 2,50 procentpoint oven i overskudsgraden fra 2012 på 13,6 pct., så den stiger til 16,1 pct. Det skal sammenlignes med de hidtidige forventninger om en stigning til mellem 15 og 17 pct.
"Det rammer nøjagtigt det tidligere mål, og Carlsberg bruger også sine tidligere budgetter. De har ikke ændret på forudsætningen for, hvad de kan nå, men der kommer sandsynligvis store udsving undervejs," vurderer Ricky Rasmussen.
Store bump med på rette vej
De langsigtede overskudsgradsmål udstukket i februar 2010 lød for Østeuropa 26-29 pct. og 15-20 pct. for Asien. Men siden de ambitiøse måls fødsel er Carlsberg blevet ramt af en finanskrise, rigtig dårligt vejr samt tørke i Rusland. For 2012 hed overskudsgraden i Østeuropa 21,3 pct.
"Her skulle de håndtere to år med alt imod sig. Man kan effektivisere sig ud af rigtig meget, men går alle eksterne faktorer imod dig, er det ikke nemt," konstaterer Ricky Rasmussen.
Med sin størrelse i Carlsberg-forretningen er Østeuropa afgørende, og her er der rigtig mange usikkerhedsmomenter for det største enkeltmarked, Rusland. Carlsberg kan ifølge Nykredit lige så godt løbe ind i to år med stigende overskudsgrader, der så bliver afløst af nye afgiftsstigninger eller forbud, som igen giver massiv politisk modvind.
"Jeg tror stadig, de kan nå målet for Rusland. Men Carlsberg kommer til at tage nogle kæmpe bump, så det er ikke lige linje fra 21,3 pct. til 27,5 pct. Næste år kunne den godt hedde 23 pct., hvor så en dårlig høst året efter kunne sende den ned på 20 pct.," siger Ricky Rasmussen.
Jørgen Buhl Rasmussen forsøger at afdramatisere ændringen i forventningerne, som ifølge topchefen består af samme de samme visioner.
"Grunden til, at vi har ændret måden, vi udtrykker det på, er, at de gamle mål, fordi de var en procentmargin, kunne gå op og ned, selvom den absolutte indtjening var fin. Det er umuligt at styre efter både eksternt og internt, så vi konkluderede, at vi måtte ændre målsætningerne. Men det ændrer ikke på ambitionen," siger Jørgen Buhl Rasmussen til Ritzau Finans.
