I mere end 20 år har bryggerikæmpen Carlsberg været hovedsponsor af Roskilde Festival, og sidste år blev den kontrakt forlænget med fire år.
Men det er ikke nogen selvfølge, at det bliver ved på den måde. Ifølge Carlsberg sponsorchef, Peter Giacomello, har bryggeriet nemlig været i intens konkurrence om hovedsponsoratet af Danmarks største musikfestival.
”Jeg er ikke i tvivl om, at vores konkurrenter herhjemme ville elske at have Roskilde Festivalen. Det kunne vi tydeligt mærke, da aftalen skulle genforhandles sidste år. Men de må altså vente mindst fire år endnu,” siger Peter Giacomello.
”Det ville også være en kæmpe bet for os, hvis vi mistede Roskilde,” tilføjer sponsorchefen.
Prisen på Roskilde stiger
Carlsberg har været hovedsponsor for festivalen siden 1992. Men i 2002 skiftede man sponsoratet til et andet af bryggeriets varemærker - Tuborg. Det var et led i strategien om at markedsføre Tuborg mod det yngre, musikglade publikum.
Mens Tuborg-brandet har taget sig af de unge og musikdelen med bl.a. Grøn Koncert og en række festivaler, har hovedmærket Carlsberg mest gjort sig inden for sponsorater i fodboldens verden.
Bryggeriet er medsponsor for den engelske liga Premier League og var i en årrække hovedsponsor for storklubben Liverpool FC. Men også herhjemme pryder Carlsberg trøjerne hos F.C. København og OB.
Derfor har Peter Giacomello fingeren på pulsen, når det gælder priser på sponsorater.
”Generelt er priserne faktisk faldet. Men de store, unikke sponsorater falder ikke - tværtimod. Det kender man for eksempel fra fodbold i England. Prisen for Roskilde er også steget,” siger Peter Giacomello, men ønsker ikke at afsløre, præcis hvor meget Carlsberg betaler for sponsoratet.
Ifølge Christian Vollerslev, direktør i sponsorbureauet Promovator, ligger prisen dog formentlig mellem 5 og 10 mio. kr. om året.
Ikke på niveau med Liverpool
Peter Giacomello tøver ikke med at kalde Roskilde Festival for et af guldæggene i Carlsbergs sponsorkurv. Sammen med Grøn Koncert er festivalen nemlig hjørnestenen for Tuborg som musikbrand.
Men I sponsorerer også Premier League og tidligere Liverpool FC. Hvor ligger Roskilde i den sammenhæng?
”Det niveau kommer Roskilde ikke op på. Selvom festivalen tiltrækker gæster fra hele verden, er Roskilde først og fremmest et stort nationalt sponsorat. Liverpool FC er internationalt og kendt over hele verden. Det er den store forskel,” siger han.
Vil gerne have Skanderborg
Selvom Carlsberg i Roskilde Festival har Danmarks største musikfestival i porteføljen, er der også andre, som er lokkende. En af dem er Smukfest i Skanderborg, som Carlsbergs konkurrent Royal Unibrew er hovedsponsor på.
”Skanderborg er en fed festival, men den har en helt anden målgruppe end Roskilde. Publikum er i gennemsnit ti år ældre, så den passer ikke lige så godt ind til vores brand som Roskilde Festival,” siger Peter Giacomello.
Men det er vel fristende at sætte sig på de to største?
”Ja, helt sikkert. Som sponsorchef ville jeg elske at have Skanderborg med. Men vi er rigtig glad for de musikinitiativer, vi har, og vi kan desværre ikke have det hele."