ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg køber sig ind i tjekkisk bryggeri

Opdateret kl. 9.04 - Carlsberg køber 51 pct. af det tjekkiske bryggeri Zatecky Pivovar.

Det skriver den danske virksomhed i en meddelelse til fondsbørsen.

"Tjekkisk øl i premium–segmentet er i kraftig vækst på de europæiske nøglemarkeder, og efter dette køb vil Carlsberg kunne lancere bryggeriets største mærke, Zatec-mærket, på udvalgte markeder i Carlsberg-gruppen," lyder det.

Bryggeriet producerer også Celia, der er en glutenfri, lys pilsnerøl.

Zatecky Pivovar har samlet set en produktionskapacitet på 0,2 mio. hektoliter. Til sammenligning solgte Carlsberg-gruppen som helhed omkring 120 mio. hektoliter øl sidste år.

Carlsberg oplyser ikke prisen på købet.

Det tjekkiske bryggeri blev stiftet i 1801 og er beliggende inden for slotsmurene i Zatec, som er hovedby i den kendte humleregion, der også hedder Zatec. 




Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis