ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg klar til milliardsats i Vietnam

Den danske bryggerigigant står klar i kulissen til at skyde milliarder i et af Vietnams største bryggerier

En privatisering af de statsejede bryggerier, som rykker nærmere, gør Vietnam til et muligt stort investeringsland for Carlsberg.

Netop nu diskuterer man i det øverste styre i Vietnam et opgør med striber af magtfulde statsejede selskabers dominans over den vaklende vietnamesiske økonomi og statens bryggerier står tæt på en liberalisering. Og her står danskeCarlsbergklar.

"Vi er meget positive og mere end klar til at købe mere," siger Henrik Andersen, direktør for Carlsberg i Vietnam.

Landets kommunistiske regering arbejder netop nu på en mulig storstilet privatiseringsplan, som er et led i den genrejsning af landet, der skal finde sted, og her kan frigivelsen af de statsejede bryggerier, blandt andet Habeco, hvor Carlsberg er medejer, udløse en investering på flere milliarder for Carlsberg.

"Vi er blevet forhåndsgodkendt til at købe op i Habeco. Vi købte 17 pct. i Habeco for 600 mio. kr. Om prisen passer i dag, vil jeg ikke kommentere nærmere," siger Henrik Andersen og tilføjer: "Vi vil på sigt gerne overtage størstedelen eller hele selskabet, hvis regeringen tillader det," siger Henrik Andersen.

Målet er, at blive den største i Vietnam. Samtidig vil Carlsberg få større volumen, bedre effektivitet, og at centralisere produktionen mere på de enkelte bryggerier af de enkelte mærker og dermed opnå et større afkast. Carlsberg venter en vækst på 10-15 pct. om året de næste fem år. Samtidig ligger Vietnam godt, så det vil være muligt at sende øl herfra til resten af regionen.

Kommer privatiseringen for alvor på skinner, kan Carlsberg komme til at fejre sit 20. år i Vietnam med et storopkøb. Selskabet har siden 1993 været massivt tilstede på det vietnamesiske ølmarked, hvor Carlsberg i dag er en stærk nummer to med salg af både Carlsberg øl og lokale brands.

"Vi venter en privatisering af ølindustrien. Her vurderer vi, at regeringen en dag er klar til, at lade private tage helt over, for det er ikke kerneindustri for landet," siger han.

Klar til opkøb

Carlsbergs åbning for et stort opkøb i Vietnam, som passer perfekt ind i Carlsbergs asiatiske vækststrategi, kan blive yderligere hjulpet frem af en omfattende krise i Vietnams regering. Det vurderer Preben Hjortlund, fra Eurocham, som er det europæiske handelskammer i Vietnam. Han har i 22 år investeret i Vietnam og har rådgivet andre.

"Det helt store problem for investeringer i Vietnam i dag, er de store statsselskabers indflydelse på økonomien. De har bredt sig ud i alle områder af erhvervslivet og mange af dem kører med meget ringe økonomi," siger han.

Samtidig er selskaberne ofte drevet af tætte relationer til den magtfulde politiske elite, men det er ved at udvikle sig til en omfattende krise for partitoppen, som kan skubbe til privatiseringen.

"Det har vist sig meget svært for udenlandske selskaber reelt at tjene penge på at arbejde sammen med statsselskaberne," siger Hjortlund.

Til dét siger Henrik Andersen: "En privatisering af markedet vil normalisere ølpriserne, som i dag holdes nede af statsselskaberne."

Det gør, at det er uoverskueligt at investere, vurderer Hjortlund.

"Man kan konstatere, at de statsejede selskaber er i stand til at klare sig længere end de private i Vietnam, fordi de holdes i gang politisk. Derfor mangler der et reelt opgør, og det er man også politisk ved at erkende," siger han.

Carlsberg har gennemført et opkøb i Hue, som sammenlagt tog tre år at gennemføre.

Se også Jorden rundt temaside for Vietnamher

skou@borsen.dk


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis