ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg i modvind hos storbank: "Halter efter rivaler i tredje kvartal"

Ledelsen har lagt den rigtige strategi, men aktiekursen er alt for høj. 

Virksomheder
Carlsbergs opkøbmulighed i Vietnam bliver sat på turbo
Sådan lyder konklusionen i et nyt analysenotat fra UBS' Carlsberg-analytikere i kølvandet på bryggeriets kapitalmarkedsdag 12. oktober. Derfor fastholder storbanken sin "sælg"-anbefaling af aktien med et kursmål på 625, hvilket er væsentligt under den nuværende pris på 727,5. 

Konklusionen kommer en lille uge før præsentationen af Carlsbergs kvartalsmeddelelse 2. november. 

"Vi tog derfra overbeviste om ledelsens langsigtede strategi (Sail 2022), men baseret på vores analyser, tror vi stadig, at væksten fortsat vil være i den lave ende i gruppen af konkurrenter," skriver UBS. 

Her forventer man samtidig ikke, at spareplanen Funding The Journey, der skal skære mellem 1,5 - 2 mia. kr. af forretningen i 2018, hvor af halvdelen skal geninvesteres i virksomheden, kan give aktien et yderligere løft. 

"Derudover ser vi ikke nogen upside til konsensus fra besparelser, og balanceopgørelse-valgfriheden er i vores optik allerede indpriset. Vi forventer, at salget i Q3 var svagt og gentager vores langsigtede præference for Heineken (køb) pga. et stærkere vækstbillede og en mere attraktiv værdiansættelse," forklarer analytikerne. 

Flere salgsanbefalinger 

Carlsberg med topchef Cees 't Hart ved roret har ellers haft investorernes gunst i 2017. Siden årsskiftet er aktien steget med 18,3 pct., hvilket kun er overgået af Heineken med et spring på 19,2 pct. 

Virksomheder
Carlsberg: Analytikere justerer skøn efter regnskab
Det Valby-baserede bryggeri skiftede ledelsen ud i 2015 efter et lang årrække med lavvækst og en flad udvikling i aktiekursen. Samtidig er strategien om at blive verdens hurtigstvoksende bryggeri udskiftet med et bredere fokus på specialøl, ikke-alkoholiske drikke og at tjene flere penge pr. solgte enhed. 

Men selvom de seneste regnskaber har tegnet et billede af en virksomhed i økonomisk bedring, ser et flertal af analytikerne fortsat pessimistisk på Carlsberg. 

Ud af de 28 finanshuse, der ifølge Bloomberg dækker aktien, anbefaler 11 analytikere et salg af aktien. Til sammenligning er otte neutrale eller på "hold", mens ni analytikere vurderer værdipapiret til at være et godt køb.  

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis