ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Carlsberg har stoppet ølbrygning i Fredericia: Forsyning advarer om bakterier i drikkevandet

Borgere i Fredericia opfordres til at koge vandet, efter at der er fundet bakterier i drikkevandet.

Arkivfoto: Erik Refner/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Carlsberg har for en sikkerheds skyld stoppet ølbrygningen af øl på sti store anlæg i Fredericia. Det er sket, efter at der er fundet bakterier i drikkevandet i dele af Fredericia. Det oplyser DR.

"Bryggeriet har de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, men vi har lukket for produktionen for en sikkerheds skyld. Vi afventer analysen, da sikkerhed og kvalitet altid går forud for alt," skriver Carlsbergs informationschef, Kasper Elbjørn til DR.

På grund af risikoen for, at drikkevandet er forurenet, anbefaler vandselskabet Trefor, at beboere i berørte områder koger vandet, før det drikkes eller bruges til madlavning.

Anbefalingen om at koge vand kommer, efter at Trefor fredag aften modtog testresultater fra et vandværk, der overskrider grænseværdierne for coliforme bakterier.

Den gælder udelukkende for kunder hos Trefor.

Af Trefors anbefaling fremgår det, at vandet skal koges i cirka to minutter, før det indtages.

Borgerne vil blive holdt opdateret på Trefor Vands hjemmeside, og anbefalingen gælder, til myndighederne ophæver den.

Trefor Vand er et af de større vandselskaber i landet, der både forsyner 50.000 mennesker i Trekantområdet og virksomheder som eksempelvis Carlsberg med drikkevand.

/ritzau/


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis