Carlsberg får ved årsskiftet ny topchef for den vesteuropæiske division.
I en meddelelse på dets hjemmeside oplyser bryggeriet, at Chris Warmoth overtager teten fra 1. januar næste år. Det sker, da den nuværende chef, Michiel Herkemij, har valgt at gå på orlov af familiære årsager.
Vesteuropa er Carlsbergs største marked, og Michiel Herkemij har styret forretningen siden september 2015. Han har tidligere haft topposter i bl.a. Heineken.
Chris Warmoth kom til Carlsberg i 2014 og er vicepræsident for Carlsberg Gruppens strategi. Før det var han executive vice president for Asien-regionen.
Carlsbergs topchef, Cees 't Hart, løftede i starten af 2016 sløret for sin nye strategi. Væk er ambitionen om at være verdens hurtigstvoksende bryggeri, og nu satser virksomheden i stedet på specialøl, alkoholfrie drikke og at tjene mere pr. solgte enhed.
I den seneste kvartalsmeddelelse stod det klart, at Carlsberg sælger færre øl og mister volumen, men at strategien med højere priser virker. Det sås ved et løft i det såkaldte pris/miks.
Carlsberg-aktien ligger i øjeblikket med i toppen af C20 Cap-indekset med en stigning på ca. 25 pct. siden årsskiftet.